Kendte1. april 2021

Tidligere McDonald's-medarbejder: Denne fejl laver alle i drive-in

Eks-medarbejderen har et simpelt trick til at undgå problemet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pomfritter.jpg
 Foto: MEGA

En tidligere McDonald's medarbejdere har afsløret en fejl, som langt de fleste kunder laver, når de henter mad i drive-in.

Det skriver Mirror.

Bruno Bouchet, der er producer på et australsk radioprogem, har tidligere været ansat i fastfood-kæden, og han har et trick til at undgå en helt bestemt problematik, når man får takeaway fra McDonald's.

Specielt under coronapandemien, hvor langt de fleste restauranter holder lukket, er tricket guld værd.

- Hvordan undgår man, at pomfritterne bliver slatne? Når du henter pomfritter i en drive-in, ender de altid med at blive slatne, siger han i en radioudsendelse.

- Fejlen, som alle laver, er at lukke posen i toppen, hvor pomfritterne er i. Folk tænker: "Hvis posen er lufttæt, vil pomfritterne blive holdt varme."

- Forkert. Det eneste, der sker, er, at kartoflerne bliver dampede, så du ender med slatne pomfritter. Tricket er simpelt; du skal have varmen til at forsvinde, så du holder posen åben, siger han.

- Bagefter skal du vende bakken med pomfritter vandret. Det vil få varmen til at forsvinde langsommere, fordi varmen udledes fra en side i stedet for fra toppen, forklarer han videre.

Til sidst skal man sørge for, at pomfritterne er nederst i posen, og sætte burgerne ovenpå, så de er med til at holde på varmen.

- På den måde vil du aldrig nogensinde få en slatten pomfrit igen. Det garanterer jeg, slutter han af.

Sponsoreret indhold