Kendte2. april 2022

Tidligere kollega blev mobbet af Will Smith: - Han var et røvhul

En tidligere kollega til den skandaleramte skuespiller Will Smith står nu frem og fortæller om, hvordan han blev mobbet af Oscar-vinderen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden da har Oscar-skandalen rullet, og Will Smith er blevet udnævnt til alt lige fra "Vold Smith" til "Best Smacktor".

Der gik da heller ikke mange timer efter den chokerende hændelse, før historier om en voldelig fortid begyndte at tikke frem.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megam19816_43612.jpg
 Foto: MEGA

I “Ali” fra 2001 portrætterer Will Smith bokseikonet Muhammad Ali gennem ti år af karrieren. Han har kaldt sit arbejde på filmen for sin største præstation. (Foto: MEGA)

Senest har den mexicansk-amerikanske skuespiller Paul Rodriguez fortalt om sine erfaringer med at arbejde med "King Richard"-stjernen, og de er ikke just positive.

I et interview med San Diegos Rock 105.3-radiostation revser Rodriguez sin forhenværende kollega for sin opførsel under indspilningerne til filmen "Ali" fra 2001.

- Jeg har lavet et par film med ham, og den her gang endte det ikke så godt. Jeg vil aldrig arbejde sammen med ham igen. Han var et røvhul, siger Rodriguez om Will Smith, der i "Ali" spillede bokselegenden Muhammad Ali.

- Måske var han på steroider eller sådan noget.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/will-smith-oscars.png
 Foto: MEGA

Will Smith i tårer til Oscar-uddelingen søndag. (Foto: MEGA)

Uvenskabet blev for alvor hedt efter en episode i Will Smiths filmtrailer, hvor virkelighedens dr. Freddie Pacheco, som Rodriguez portrætterede i "Ali", dukkede op og krævede, at en anden skuespiller skulle spille ham.

- Politiet blev nødt til at eskortere ham væk fra filmsettet. Fra da af så Will aldrig på mig på samme måde.

- Han begyndte at sige virkelig fornærmende ting til mig. Han sagde: 'Du er langt væk fra nogen, der elsker dig'.

Will Smith vandt natten til mandag en Oscar for "Bedste mandlige hovedrolle" for sin medvirken i filmen "King Richard".

Oscar-dramaet har blandt andet betydet, at Will Smith har undskyldt. Senere valgte han også at trække sig fra det officielle Oscar-akademi.

Sponsoreret indhold