Kendte10. oktober 2022

Tidligere "Gift ved første blik"-deltager Claus Henriksen afslører: Derfor swinger jeg

Den tidligere "Gift ved første blik"-deltager ønsker at nedbryde tabuet omkring det at gå i swingerklub og står nu frem med sine oplevelser i Tucan Erotic Nightclub i Almind ved Kolding
Claus Henriksen blev gift med Henriette i femte sæson af "Gift ved første blik". Ægteskabet holdt dog ikke, og han er stadig på jagt efter den eneste ene. nbsp;
Claus Henriksen blev gift med Henriette i femte sæson af "Gift ved første blik". Ægteskabet holdt dog ikke, og han er stadig på jagt efter den eneste ene.
 Foto: Dan Mariegaard

Hele Danmark lærte den i dag 36-årige fynbo Claus Henriksen at kende tilbage i 2019, da han i femte sæson af "Gift ved første blik" blev gift med Henriette.

Garvede fans af DRs populære datingeksperiment husker nok, hvordan de to havde en mindre kontrovers angående viskestykker og "numsebakterier" i samme vask, og forholdet mellem de to endte da også i en skilsmisse.

Claus og Henriette blev "Gift ved første blik", og selv om de efter programmet fortsatte som kærester, holdt forholdet ikke i længden. 
Claus og Henriette blev "Gift ved første blik", og selv om de efter programmet fortsatte som kærester, holdt forholdet ikke i længden.
 Foto: DR, Nicolas Cosedis

Nu trækker den friske fynbo dog igen overskrifter, for han står nemlig frem som swinger i Ekstra Bladet.

Avisen har lavet en fyldig reportage, hvor den 36-årige tidligere tv-deltager åbent fortæller om, hvorfor han frekventerer "voksenlegepladsen", som mediet kalder det.

Han fortæller, at han besøger swingerklubben engang om måneden, og at han ikke nødvendigvis forventer, at det munder ud i sex hver gang.

– Det er lidt som sport, ik'? Det er fint at se på, men sjovest at være med selv, fortæller han til Ekstra Bladet.

Claus Henriksen fremhæver blandt andet, at det gode ved swingerklubber er, at folk er nærværende og ikke bare stirrer ned i deres telefoner, ligesom det også hjælper ham med at få et bedre selvværd.

Sponsoreret indhold