Kendte2. oktober 2020

Tidligere bodyguard anklager Kris Jenner og Kourtney Kardashian for sexchikane

Uønsket massage og grams i skridtet er bare nogle af de ting, som en tidligere bodyguard beskylder de to realitystjerner for at have gjort
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En tidligere bodyguard, Marc McWilliams, fremturer med en række alovorlige anklager mod Kourtney Kardashian og Kris Jenner.

Ifølge Daily Mail har han sagsøgt de to realitystjerner for "et mønster af uønskede seksuelle tilnærmelser og anden chikanerende opførsel".

Desuden anklager han 41-årige Kourtney Kardashian for et "hadsk arbejdsmiljø", hvor han blev udsat for både race- og kønsdiskriminering.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546755_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er bestemt ikke rosende vendinger, Kris Jenner og Kourtney Kardashians tidligere bodyguard bruger om de to. Foto: MEGA

I søgsmålet fremgår det, at Kris Jenner ifølge boduguarden "masserede hans nakke, skuldre, arme og ryg uden samtykke, lod sin hånd hvile på hans lår og skridt, lod sit underliv gnubbe mod hans ryg og/eller bagdel uden samtykke, lod sin hånd komme i kontakt med hans bagdel uden samtykke", ligesom hun angiveligt skulle have "vist dele af sin krop på en uanstændig og vovet måde".

Via deres advokat Marty Singer nægter de to sig skyldige i alle anklager:

- Kris Jenner og Kourtney Kardashian benægter på det kraftigste disse falske påstande, der kommer fra deres tidligere bodyguard Marc McWilliams. Hans absurde beskyldninger er tydeligt fabrikerede og modsætter sig fakta, som er nemme at få bekræftede. Kris har aldrig været upassende over for ham, lyder det i en udtalelse til Daily Mail.

- Sikkerhedsfirmaet stoppede med at tildele ham arbejde hos dem, efter han gentagne gange blev taget i at sove i bilen, mens han var på job. Hvad der også er værd at lægge mærke til, er, at McWilliams aldrig klagede til sin arbejdsgiver omkring Kris, indtil han kom på denne vanvittige påstand et år senere, tilføjes det.

Sponsoreret indhold