Kendte2. december 2023

Tidligere barnestjerne Jonathan Taylor Thomas dukker op efter to år og er slet ikke til at kende

Han var en kæmpe stjerne i 90'erne, men valgte senere at trække sig fra skuespillet
Jonathan Taylor Thomas (i midten) fra Disney-filmen "Man of the House" fra 1995.
Jonathan Taylor Thomas (i midten) fra Disney-filmen "Man of the House" fra 1995.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: "How bow dah": Rapperen Bhad Bhabie er gravid

Vi bliver alle ældre, fair nok. Alligevel var det noget af en overraskelse, da den tidligere barnestjerne Jonathan Taylor Thomas blev spottet i det sydlige Californien tidligere på uge.

Den 42-årige skuespiller er nemlig ikke blevet set i offentligheden i godt to år, og det er ikke just let at kende den tidligere "Ti tommelfingre"-stjerne.

Paparazzifotograferne fangede Jonathan Taylor Thomas foran en butik, hvor han havde været inde for at få fyldt sin kaffekop op, før han gik tilbage til sin bil.

For mange unge piger og drenge var Taylor Thomas en af 90'ernes helt hotte navne.

Sådan så skuespilleren ud, da han blev spottet i Californien tidligere på ugen.
Sådan så skuespilleren ud, da han blev spottet i Californien tidligere på ugen.
 Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Han spillede med i ABC-serien "Ti tommelfingre" med Tim Allen i hovedrollen fra 1991 til 1999.

Taylor Thomas har desuden lagt stemme til den unge Simba i den amerikanske udgave af "Løvernes konge" fra 1994, ligesom han også lagde stemme til "Pinocchio" fra 1996.

I 1998 begyndte han langsomt at lægge skuespillet bag sig for at fokusere på en akademisk karriere.

- Jeg havde arbejdet nonstop, siden jeg var otte år gammel. Jeg ville gerne gå i skole, rejse og få mig lidt en pause, lød forklaringen i 2013 til People.

Jonathan Taylor Thomas var en af de kendisser, der hang på mange teenageres værelser i 90'erne - side om side med Leonardo DiCaprio.
Jonathan Taylor Thomas var en af de kendisser, der hang på mange teenageres værelser i 90'erne - side om side med Leonardo DiCaprio.
 Foto: The Mega Agency

- At sidde blandt bøger og studerende på et bibliotek, det var ret fedt. Det var en helt særlig oplevelse for mig.

Jonathan Taylor Thomas har medvirket i en række mindre serier de seneste år, men har primært haft succes med sine studier. Han har læst filosofi og historie på Harvard University og senere på Columbia University.

Sponsoreret indhold