Kendte3. december 2020

Tidligere ansat afslører: Bill Clinton havde ingen anelse om, hvad "Venner" var

Nok har han været en af verdens mest magtfulde mænd, men det var nødvendigvis ikke lig med, at Bill Clinton var opdateret på populærkultur
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Venner", eller "Friends", som den hedder på engelsk, er en af de mest succesfulde og sete komedieserier nogensinde.

Men det er ikke alle, der har set den populære serie om Ross, Rachel og alle de andre, som hænger ud på Central Perk. I et interview i magasinet Vanity Fair afslører, Doug Band, der har arbejdet som rådgiver for Bill Clinton, at den tidligere amerikanske præsident ikke havde nogen anelse om, hvad "Venner" var for noget.

Den tidligere rådgiver sammenligner det at arbejde for Clinton som en kult, og at præsidenten yndede at underholde med krigshistorier og at spille kort - og altså ikke se fjernsyn.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega484791_010.jpg
 Foto: MEGA

Bill Clinton var USA's præsident fra 1993 til 2001. Foto: MEGA

- Han var i det hele taget ude af trit med verden, genkalder den tidligere rådgiver om sin gamle chef.

- En aften bad han mig forklare, hvad der foregik i det her program, som hed "Venner", afslører Doug Band over for Vanity Fair.

"Venner" blev sendt på tv fra 1994 til 2004, mens Bill Clinton var præsident fra 1993 til 2001.

Sponsoreret indhold