Kendte10. november 2020

Thor siger farvel til Citybois: - Jeg kunne ikke være i det mere

Den ene halvdel af Citybois siger nu farvel – og afslører årsagen til sit exit
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De blev allemandseje, da de charmerede sig igennem ”X Factor” i 2015, og siden har Thor og Anthon holdt fast i deres drengeduo Citybois.

Men nu er det slut.

Nu siger den ene halvdel af duoen – 21-årige Thor – nemlig farvel. Han springer i stedet ud som solist, og hans debutalbum er blevet til med hjælp fra ingen ringere end blandt andre Kesi og Sivas.

I et stort interview med Soundvenue fortæller Thor om årsagen til sit opsigtsvækkende exit fra Citybois:

- Jeg var i en duo, der var landskendt for at være nogle hoppebolde, som alle synes var fucking grineren. Nogle energiske, sjove og charmerende drenge. Det kan blive super angstprovokerende, for sådan er jeg ikke hele tiden. Jeg kunne ikke være i det mere, fortæller Thor i interviewet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/citybois_foto_hanne_juul.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

21-årige Thor (til venstre) springer ud som solist. Foto: Hanne Juul

Var utro

Thor fortæller åbent, at han efter en tur til Los Angeles fik lyst til at forfølge solodrømmen. Han havde blandt andet været i studiet sammen med Ukendt Kunstners Jens Ole McCoy, og det gav ham blod på tanden.

Da han kom hjem, skulle han igen kaste sig over projekterne i Citybois, og det var svært. Han følte nærmest, at han var Citybois utro:

- Jeg kommer hjem og er helt høj på lyden (af soloprojektet, red.). Jeg har fået anerkendelse af en, jeg altid har set op til musikalsk. Så kommer jeg hjem, og så er jeg igen fanget af maskinen. Bum, så skal jeg lave en Citybois-plade! Det var den sværeste tid for mig personligt, siger Thor i interviewet.

Thors nye soloalbum har fået titlen ”Nye Minder” og er blandt andet blevet til i samarbejde med Kesi og Sivas.

Sponsoreret indhold