Thomas Vinterberg om DiCaprio-version: Jeg er da nervøs…

Først vandt én af de største priser i branchen. Og dagen efter blev den solgt til Leonardo DiCaprio.

Med andre ord er det let at se, at Thomas Vinterbergs anmelderroste film ”Druk” er én af de mest populære film lige nu.

Instruktøren selv er også ganske spændt på den nye version af filmen, der formentlig får ingen ringere end Leonardo DiCaprio i en af de bærende hovedroller.

Det fortæller 51-årige Thomas Vinterberg til SE og HØR:

Artiklen fortsætter under billedet...

Thomas Vinterberg, 51, og Leonardo DiCaprio, 46, har begge vundet en Oscar. DiCaprio vandt sin pris i 2016 for rollen i "The Revenant". Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg synes, det er spændende, hvad de kan få ud af det. Man har jo set det gå galt med remakes, men jeg synes ikke, vi kunne være i bedre hænder end med ham, siger Thomas Vinterberg.

Men trods verdensstjernen DiCaprio kan nervøsiteten dog godt mærkes, tilføjer instruktøren:

- Ja, jeg er da nervøs… på deres egne vegne. Jeg betragter det som noget, jeg har afgivet. Jeg betragter det som en fri opgave for dem, som jeg ikke har tænkt mig at kontrollere, men bidrage til i det omfang, de har lyst til, forklarer Vinterberg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det danske "Druk"-hold. Foto: Martin Høien

- Vi har lavet vores version og nu laver de deres. Jeg håber da for dem, at det bliver godt. Hvis de får indfriet deres egne ambitioner, så bliver det også godt, lyder det fra Thomas Vinterberg.

”Druk”, der har blandt andre Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe i hovedrollerne, vandt prisen søndag nat.

Efterfølgende var Leonardo DiCaprio én blandt mange Hollywood-stjerner, som lykønskede den danske instruktør på sms kort efter triumfen.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close