Kendte20. marts 2023

Thomas Skov overrasker på ski i underbukser

Den danske radio- og tv-vært virker til at have det vældig sjovt på sin skiferie
Thomas Skov og konen Emilie virker til at have en fest på deres skiferie. 
Thomas Skov og konen Emilie virker til at have en fest på deres skiferie.
 Foto: Mikael Rieck

I disse uger er dømt skisæson rundt omkring i verden.

Men når vi nærmer også slutningen af marts, er det bedste sne ofte at finde nord for Danmark.

En af dem, der i øjeblikket bruger tiden på løjperne, er Thomas Skov.

Radio og tv-værten er nemlig på skiferie i norske Trysil.

Og her får han blandt andet tiden til at gå med at underholde sine følgere på Instagram.

Det sker kun iført skihjelm, skistøvler og underbukser!

På de sociale medier er der er opstået lidt af en trend, hvor skiløber iført meget lidt tøj kører på ski med et glas vin i hånden.

Og det er herfra, Thomas Skov har ladet sig inspirere.

- Det her er det mest random, jeg nogensinde har postet. Jeg er blevet eksponeret for en del bikini og vin-instagramfilm, hvor bikiniklædte kvinder kører på ski og drikker vin, skriver han i et opslag på Instagram og fortsætter.

- Så syntes jeg, det kunne være sjovt at lave min egen version. Dåseøl og underhakkere.

Selvom opslaget i skrivende stund kun lige er en time gammel, virker det i den grad til, at følgerne sætter pris på Thomas Skovs version.

Det er nemlig allerede blevet liket mere end 3000 gange, og flere kendte danskere har også set en letpåklædt Thomas Skov på ski.

- Du er mit idol, skriver youtuberen Rasmus Brohave i en kommentar.

Også Jesper Buch, der netop har været højaktuel i forbindelse med dette års ”Løvens Hule”, har set opslaget.

Han kunne blandt andet konstatere, at en af hans investeringer i programmet havde sneget sig med i videoen.

- Godt valg af underdrenge, skriver han med henvisning til de underbukser fra SHAPING NEW TOMORROW, som Skov så nydeligt har på som det næsten eneste.

Ser man videoen med Thomas Skov til ende, virker det dog ikke til, at man i fremtiden skal vænne sig til at se ham kun i undertøj på norske bjerge.

Det virkede nemlig til at være en særdeles kold fornøjelse.

Og ser man på temperaturen i det norske, kan det godt forstås!
Den ligger nemlig på den kolde side af frysepunktet i disse dage.

Sponsoreret indhold