Kendte22. december 2022

Thomas Helmig midt i sorgen: - Det er overvældende

"Den jeg elsker"-sanger Thomas Helmig deler et rørende opslag, hvor han mindes sin søn og takker for al den kærlighed, der er strømmet hans og familiens vej siden det tragiske tab
Thomas Helmig takker for al den støtte og medfølelse, der er kommet hans og familiens vej i kølvandet på sønnens død.
Thomas Helmig takker for al den støtte og medfølelse, der er kommet hans og familiens vej i kølvandet på sønnens død.
 Foto: Mads Nissen/Scanpix Denmark

For en måned siden oplevede Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen den største sorg, der kan overgå en forælder, da de mistede deres fælles søn, Hugo.

Selv om Hugo kun blev 24, nåede den gudsbenådede popsmed at efterlade sig et enormt aftryk. Det vidner de mange hilsner, reaktioner og kondolencer, der er strømmet familien Helmig i møde efter det tragiske tab.

I morgen er det en måned siden, familien mistede deres elskede søn, bror og onkel.

Og ligesom Renée delte et rørende opslag tidligere i dag, benytter Thomas ligeledes dagen i dag til at mindes deres søn - og ikke mindst takke sine mange fans og følgere for den, med hans egne ord, overvældende medfølelse og støtte, som han og ikke mindste hans familie har modtaget i denne svære tid.

Det gør han i et Instagram-opslag, hvor han i samme ombæring deler et billede af sig selv i en yngre udgave med en meget. Meget lille Hugo liggende på brystet.

- Når sorgen pludselig er blevet et livsvilkår betyder det utroligt meget, skriver han om den enorme kærlighed, han har mærket fra danskerne.

- Hugo og mig delte en kæmpe kærlighed til musik, og vi delte en dyb respekt for alt det musikken kan. Den rigtige sang på det rigtige tidspunkt kan bringe tårer, glæde, sorg, oprør, minder og den kan bringe en følelse af at man bliver genkendt og set, skriver han.

Til foråret drager han igen ud for at samle folk med de udødelige klassikere, han har skabt gennem sine fire årtier i musikbranchen.

- Så selv midt i den sorg jeg står i nu, vil jeg se frem til mine koncerter næste år hvor jeg vil hylde musikken, fællesskabet, kærligheden og ja, livet, lyder det i opslaget, hvor han samtidig ønsker glædelig jul til alle.

Sponsoreret indhold