Kendte17. marts 2023

Thomas Evers Poulsen kommer med vild sex-afsløring

”Vild med dans”-veteran Thomas Evers Poulsen deler generøst ud af sit sexliv i podcast om fantasier
Thomas Evers Poulsen, 45, fortæller om en seksuel stund med en kvinde. Og en mand. 
Thomas Evers Poulsen, 45, fortæller om en seksuel stund med en kvinde. Og en mand.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der skal som bekendt to til tango og tre til en trekant.

Det ved Thomas Evers Poulsen om nogen. Danseren har ikke bare svinget sine dansepartnere rundt i den sexede argentinske dans, han har også taget en tur på lagnerne med to andre.

Det afslører han i DR-podcasten ”Fantasier”.

Afsløringen kommer i kølvandet på samtalen om Evers’ og reality-hugget Rasmus Lindbjergs, som er dagens anden gæst, pornovaner.

For selv om de begge tænder på mænd, foretrækker de at se mænd have sex med kvinder, når de trykker på play på pornosiderne.

Lindbjerg er dog bange for at udleve fantasien i virkeligheden, fordi han ikke har lyst til at konkurrere med en heteromand, som har årevis af erfaring med den kvindelige anatomi.

Dét var dog intet problem for dansemusen, da han i sin tid mødtes med et par til en nøgen svingom.

- Det har jeg prøvet. Det er mange år siden. Det var et par – ikke så langt herfra, hvor vi sidder, indleder han med et grin.

For ham var det ikke kvinden og tilfredsstillelsen af hende, der var i fokus.

- Det var ikke så meget det med penetreringen – det var det, der var sammen, og hun syntes, det var lige så spændende, at han var sammen med mig.

- Så hun var der, og vi var sammen og sådan nogle ting, men det er klart det andet, der havde fokus – også for dem. Det var ikke så vigtigt for hende, at det var hende, der blev tilfredsstillet, fortsætter han.

Om Evers sidenhen har været sammen med flere kvinder, melder historien ikke noget om. Men faktum er, at han kan sætte flueben ved sex med en kvinde.

Danserens mantra lyder da også:

- Man skal ikke lade noget være uprøvet, før er man jo ikke et fuldendt menneske.

Thomas Evers Poulsen har dannet par med Sæpór Kristinsson i syv år. 
Thomas Evers Poulsen har dannet par med Sæpór Kristinsson i syv år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Thomas Evers Thomsen mødte Sæpór Kristinsson for syv år siden. De mødtes på Tinder, og det var fra Thomas' side kærlighed ved første blik.

"Vild med dans"-stjernen kunne lide, hvad han så på Bagedyst-vinderens profilbillede. Derfor er det da også ofte kæresten, der spiller hovedrollen i Evers' seksuelle fantasier.

Sponsoreret indhold