Thomas Blackman afviser vild historie
Heftige temperamenter blandet med hvidvin kan være en eksplosiv cocktail. Eller kan det?
I august fortalte den 59-årige forfatter Knud Romer i sit radioprogram "Romerriget", at han mistede besindelsen, efter 56-årige Thomas Blachman flere gange havde provokeret ham i festligt lag.
- Jeg nikkede faktisk Thomas Blachman en skalle her den anden dag på hans fødselsdag, fordi det var første gang i et år, hvor jeg havde drukket noget hvidvin. Og han havde virkelig drukket. Og det var en pæn restaurant. Og så begyndte han at gå ned ad en vej, han ikke skulle gå ned ad, og det ved han godt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Knud Romer fortalte dengang, at han var dybt ulykkelig over, at han slog sin mangeårige ven i gulvet. Næste dag ringede han ifølge ham selv og undskyldte (Foto: Heidi Maxmilling)
Meeeeen... Det ved Blackman faktisk ikke.
Siden den vanvittige historie første gang så dagens lys, har der været komplet radiotavshed fra "offeret" selv.
Men da Ekstra Bladet onsdag formiddag mødte ham i forbindelse med "X Factor", fortalte han for første gang, om hvad der ifølge ham skete eller måske rettere ikke skete til den omtalte fødselsdag.
- Jeg kender mange tosser. Nu læste jeg for et halvt år siden, at Knud Romer havde nikket mig en skalle et eller andet sted til min egen fødselsdag, hvilket aldrig var tilfældet, sagde han til Ekstra Bladet og fortsatte:
- Men jeg giver rum til mine venner på den måde, hvis de har lyst til at dramatisere. Men det er en situation, der aldrig kom dertil, sagde han og understregede, at historien altså var en stor "løgn".
Det svar Knud Romer med et glimt i øjet på i en mail til mediet
"Så er det aldrig sket. Det er jo nytår, og vi er de bedste venner".