Thomas Blachman om ny X Factor-dommer: - Hende tror jeg IKKE på
LÆS OGSÅ: Kwamie Liv er færdig
Da Thomas Blachman mandag aften var en tur på den røde løber ved premieren til den nye TV2-serie "Agent", gav han et meget klart svar på, hvem han IKKE tror bliver ny dommer i X Factor.
For da han blev spurgt, om sangerinden Stine Bramsen fra popgruppen Alphabeat var på hans hitliste over mulige kandidater, faldt afvisningen prompte:
- Så siger jeg, at det tror jeg ikke på.
Blachman ville dog ikke uddybe, hvem han så peger på.
- Det har jeg ikke fantasi til. Jeg er egentlig ligeglad med, hvem de andre dommere er.
- Jeg passer bare min egen lille isbutik.
Og han blev - traditionen tro - ganske mystisk i sine svar, da spørgsmålet pludselig handlede om hans egen kontrakt.
- Det ved man aldrig, nej, lød forklaringen om en mulig underskrift på en ny kontrakt.
- Men der er jo andre former for musik end X Factor, tænker jeg.
Kontrakt eller ej er Thomas Blachman imidlertid meget glad for sin tid i programmet.
- Det her er så stor en succes, at det bliver ved med at fortsætte.
- Men jeg er glad for at have lavet programmet i så mange år.