Kendte1. december 2023

Thomas Blachman investerer i skovirksomheden Buté

Den mangeårige "X Factor"-dommer vil dog ikke sætte ord på, hvor meget han har investeret i virksomheden
Thomas Blachman har kastet sig ud i et nyt eventyr.
Thomas Blachman har kastet sig ud i et nyt eventyr.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Gevinsten er afsløret: Thomas Blachman satte prisen for højt

Thomas Blachman er kendt for sine hårde kommentarer til håbefulde sangere i "X Factor", der ønsker at blive noget stort i musikkens verden.

Men nu tager den mangeårige "X Factor"-dommer et skridt i en helt anden retning.

For Finans skriver nemlig, at Thomas Blachman har investeret i skovirksomheden Buté.

Virksomheden blev tilbage i 2021 stiftet af Rasmus Møberg Eriksen.

Rasmus Møberg Eriksen er nevø til modemilliardæren Jens Poulsen og søn af mangemillionæren Dion Eriksen, der begge sidder i bestyrelsen hos Buté, der producerer lædersko.

"Vi kan forskellige ting, og det er måske en god kombination. Måske er det nødvendigt, for at hjulene triller. Jeg er som udgangspunkt ikke forretningsmand. Jeg er totalt idealist og vild med mennesker, der gerne vil lave om på tingene. Men jeg er selvfølgelig fuldt bevidst om, at han har et bagland, som har en kæmpe erfaring", siger Thomas Blachman til Finans om sin nye rolle i skovirksomheden.

Han vil dog ikke sætte ord på, hvor meget han har investeret i virksomheden.

Butés første regnskabsår løb på et underskud på 340.000 kroner samt tabt selskabskapital.

Sponsoreret indhold