Kendte10. januar 2023

Per Thøstesens burger droppet af McDonalds

Først fik Per Thøstesen en voldsdom på 40 dages ubetinget fængsel, og nu mister han sin burger fra McDonalds
Det har ikke været den sjoveste dag for Per Thøstesen. 
Det har ikke været den sjoveste dag for Per Thøstesen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fra nu af og til evig tid vil du ikke længere have mulighed for at bestille Per Thøstesens Homestyle Smokey Cheese på McDonalds.

Den er nemlig blevet pillet af menuen, efter den voldsparate kok fik en dom tirsdag eftermiddag, der lød på 40 dages ubetinget fængsel.

Det skriver kommunikationschef, Fannie Pramming, til SE og HØR i en mail.

"McDonald's er en familierestaurant, og vi tolererer selvfølgelig ikke vold. Derfor har vi også truffet beslutning om at stoppe salget af Per Thøstesens burger og afbryde det igangværende samarbejde."

Kendiskokken, som blandt andet har været kok for herrelandsholdet i fodbold, blev dømt for simpel vold efter straffelovens §244.

Han blev dømt for at have slået en taxachauffør med flad hånd tilbage i februar måned 2021.

Episoden fandt sted på Trianglen på Østerbro i København.

Sponsoreret indhold