Kendte30. marts 2023

Therese Philipsen er blevet separeret: Nu dater jeg kvinder

Forfatter og journalist Therese Philipsen fra dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen" er blevet separeret
De seneste år har været turbulente for Therese Philipsen, efter hun medvirkede i TV 2-dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen"
De seneste år har været turbulente for Therese Philipsen, efter hun medvirkede i TV 2-dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen"
 Foto: Gregers Heering

I 2021 tonede journalist og forfatter Therese Philipsen frem på skærmen, da hun medvirkede i den omdiskuterede TV 2-dokumentar "MeToo: Sexisme bag skærmen".

Her berettede hun om seksuelle overgreb, som hun oplevede i sin tid som praktikant på TV 2.

Men tiden efter dokumentaren har været turbulent for Therese Philipsen, der efterfølgende har måttet finde sig selv på ny.

Og det har sidenhen ført til, at hun og hendes mand, Jan Bøje, har valgt at gå fra hinanden.

Det fortæller hun til Hendes Verden.

Men det er ikke det eneste, som tiden efter dokumentaren har medført. Til mediet fortæller 46-årige Therese Philipsen nemlig, at hun også er til kvinder.

- Jeg fandt i processen også ud af, hvad jeg i flere år har vendt ryggen til, nemlig, at jeg også er til kvinder. Nu dater jeg en kvinde, og det er virkelig spændende.

Therese Philipsen, der oprindeligt er fra Snekkersten, bor til daglig i Florida i USA, hvor hun arbejder som forfatter.

Sponsoreret indhold