Annonce
KendteI går

Therese Glahn tog datters ekskæreste med til gallapremiere

Therese Glahn havde sin datters ekskæreste med på rød løber til "Året der gik" 2025
Therese Glahn og ekssvigersønnen Linus på 19 år.
Therese Glahn og ekssvigersønnen Linus på 19 år.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Berørt Therese Glahn: Min hånd bliver aldrig den samme igen

Skuespiller Therese Glahn skabte onsdag aften opsigt, da hun dukkede op til gallapremieren på komediefilmen "Mand op!" med en usædvanlig ledsager: sin datters ekskæreste, 19-årige Linus.

Det var dog ikke noget, der blev holdt hemmeligt. Tværtimod var Therese åben om den specielle konstellation over for SE og HØR og den fremmødte presse.

- Vi må bare sige det, som det er: Det er min datters gamle kæreste, forklarede hun ærligt.

- Vi beholder hinanden, sådan er det jo med mennesker.

Linus afslørede, at bruddet med Thereses datter Elvira stadig er forholdsvis nyt.

Annonce

- Det er lidt over tre måneder siden, at vi gik fra hinanden, sagde han.

Men hvorfor hænger den 19-årige dreng stadig ud med sin ekskærestes mor? Det havde Therese en god forklaring på.

- Fordi han er jo kommet i mit hjem i halvandet år, altså. Og vi har virkelig haft mange samtaler og grint godt. Og det samme gælder med min mor og også med Elvira, og sådan er det bare, forklarede hun.

Annonce

Hun understregede, at det ikke handler om at gå bag ryggen på sin datter.

- Nej, det kunne jeg fandeme ikke drømme om, slog hun fast.

Therese forklarede, at det var en tilfældighed, at netop Linus endte som hendes ledsager til premieren.

- Vi er ikke gå-i-byen-venner. Elvira skulle have været med, og så kunne hun ikke, og så spurgte jeg Linus. Fordi han tilfældigvis kom forbi i går, fordi de havde været ude at drikke øl. Det er historien, sagde hun.

Annonce

Hun pointerede, at hun stadig har en voksenrolle som ekssvigermor, men at hun også bare er Therese - et menneske, der holder fast i de relationer, hun værdsætter.

- Linus er også opdraget sådan: I hans familie, der slipper man ikke hinanden som mennesker, hvis man er glade for hinanden.

Annonce

Sponsoreret indhold