Kendte8. juli 2020

Thandie Newton: Derfor droppede jeg "Charlies Angels"

"West World"-stjernen Thandie Newton takkede nej til en rolle i den ikoniske film "Charlies Angels" - nu fortæller hun hvorfor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thandie_newton.jpg
 Foto: Mega

Det var decideret ubehagelige samtaler, der førte til at 47-årige Thandie Newton sagde nej til en rolle i "Charlies Angels" i 2000.

Hun skulle have spillet Alex Mundo - en rolle som overgik til Lucy Liu.

Det fortæller stjernen, som fik sit store gennembrud i 2016 i HBO-serien "West World", i TooFab.

"En af de største film, jeg næsten var ved at lave, blev ikke til noget, fordi instruktøren sagde til mig: "Jeg kan ikke vente. Det første skud i filmen ... Du kommer til at tro, at det er gule vejstriber, og kameraet zoomer ud, hvor det går op for dig, at det er syningen på denimet, fordi det sidder så stramt på din røv, at det ligner asfalt"."

Men udover en grænseoverskridende redaktør, var direktøren for studiet bag filmen, Amy Pascal, også racistisk overfor skuespilleren.

Der blev blandt andet kommenteret på, at hvis Thandie Newton skulle spille rollen som Alex Mundo i filmen, så skulle karakteren nok ikke have gået på universitet.

Ligesom Pascal også foreslog, at Thandie Newtons karakter måske skulle springe op på et bord og ryste røven.

Det endte som bekendt med at Thandie Newton takkede nej til rollen, som Lucy Liu derefter overtog. Men havde Newton fået valget i dag, mener hun, at hun ville have taget kampen op i stedet for at takke nej til rollen.

Sponsoreret indhold