Kendte5. august 2022

Thalia Pitzner vild i bøgeskoven: Tager svingom med Gorm Wisweh

Pitzner-søsterens forstuvede fod kunne vist sagtens kunne klare endnu dag i bøgeskoven
Thalia Pitzner
Thalia Pitzner er en ud af de mange kendte, der nyder årets Smukfest i fulde drag.
 Foto: Gregers Overvad

Da det onsdag endelig blev tid til årets Smukfest, betød det drinks, dans og fede koncerter. I hvert fald for Thalia Pitzner, der gæstede festivalen sammen med sin søster Elvira.

Men festlighederne blev alligevel en anelse for meget, da den “Pitzner Sisters”-aktuelle realitystjerne måtte tage hjem med en forstuvet fod.

Værre var det dog ikke end, at hun torsdag igen var klar til at indtage bøgeskoven.

Artiklen fortsætter under billedet

Thalia Pitzner og Elvira Pitzner
Thalia og Elvira til tordagens udgave af Smukfest.
 Foto: Dan Mariegaard

På sin story kunne hun i løbet af aftenen blandt andet vise, hvordan hun fik en lille danselektion af den tidligere “Vild med dans”-deltager Gorm Wishweh.

I klippet, som i første omgang blev delt af Elvira Pitzner, ses det, hvordan Gorm endnu ikke helt har glemt, hvordan armene skal holdes, og hvor fødderne skal trædes, mens Thalia smilende følger med.

Den lille dans mellem dem slutter da også med et storsmilende kram, og lykken er på ingen måde at tage fejl af.

Men om den er størst hos Thalia eller pizzamesteren Gorm, ja, det er ikke til at vide.

Det kan da også tænkes, at det var Thalia, der bød op til dans, hvis hun er ved at varme op til en eventuel deltagelse i det populære danseprogram, der får premiere til efteråret?

Sponsoreret indhold