Kendte31. oktober 2021

Thalia Pitzner flytter sammen med kæresten

På den røde løber til ”Knæk Cancer Live” afslørede hun, at hun skal flytte sammen med sin kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/pitzner.png
 Lars Laursen

Det er ikke mange uger siden, at hun løftede sløret for, at hun har fået en kæreste.

Der gjorde hun i forbindelse Zulu Comedy Galla tilbage i september måned.

Men nu er der altså igen nyt om Thalia Pitzners kærlighedsliv.

- Det går stadig godt med den samme kæreste. Der har ikke været nogen udskiftning siden sidst, siger hun til SE og HØR.

- Han skal med i den nye lejlighed, og det bliver et godt hjem for os og mine tre hunde.

Thalia har for nyligt købt en lejlighed på Østerbro, og hun fortæller, at den er i gang med renoveringen. Men hun håber, at kæresteparret kan flytte ind i slutningen af december.

Hvilket hun selvfølgelig ser frem til.

- Østerbro er et dejligt sted. Den ligger i dejligt område, hvor vi kommer til at være tæt på mine heste i Nordsjælland, og så er der heller ikke langt til min og byen, siger hun.

Thalia var i går sammen med mor Katerina og søster Elvira Pitzner til ”Knæk Cancer Live”, hvor de alle skulle være med til at indsamle penge til den gode sag.

Men det var ikke kun i call-centeret, de gjorde deres for at indsamle penge.

Det var nemlig muligt for danskerne at købe sig en date med tre smukke Pitzner-kvinder fra ”Diamantfamilien”.

Her kan du læse mere om, hvordan den auktion gik, og hvor meget hver enkelte date kommer til at koste.

Men selvom det var muligt at købe en date med Thalia Pitzner, så går altså strygende for hendes kærlighedsliv, og hun er klar til at slå pjalterne sammen med kæresten, når lejligheden er klar.

Hvis du ikke kan få nok at familien Pitzner, så er den nyeste sæson af ”Diamantfamilien” så småt i gang med at være ude, og du kan se de tre første afsnit på TV 2 PLAY.

Sponsoreret indhold