Kendte9 timer siden

Tessas store drøm gik i opfyldelse: - Jeg græd

I TV 2-serien "Løgnen" fik Tessa lov til at stå overfor flere danske skuespillere. Men ét navn gav den 27-årige stjerne tårer i øjnene
Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot
Tessa har altid betragtet Stephanie León som en slags storesøster på skærmen, og derfor faldt hun ned af stolen, da hun hørte, at de skulle spille over for hinanden.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Stephanie León fra ”Løgnen”: Tessa var skidesjov

Det er ikke længe siden, at Tessa fik sin debut som skuespiller i TV 2-serien "Løgnen".

I rollen som Sille, en ung kontanthjælpsmodtager, der ender i aktivering hos hjemmeplejen, spiller hun over for flere etablerede navne – men én oplevelse står særligt klart i hukommelsen hos den 27-årige rapper.

Det fortæller hun i et interview med ELLE.

– Det allervildeste for mig personligt var at skulle spille over for Stephanie León. Jeg har altid været den største Stephanie León-fan. Hun er min generations baddest bitch, og jeg så altid de ting, hun var med i – "Bagland", "Råzone". Da jeg fik at vide, at hun skulle spille min mor i serien, faldt jeg ned af stolen, fortæller Tessa.

– Jeg græd, for det er jo virkelig et full circle moment for mig.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-27/_09383_LOGNEN_EP1_Medvirk.Tessa_StephanieLeon_MariaLemvigh_Foto_preview.jpg
Stephanie León og Tessa i rollerne som Anette og Sille - mor og datter - i dramaserien "Løgnen".
 Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Amazing kemi

For Tessa har Stephanie León altid været meget mere end en skuespiller, man bare har set på skærmen. Hun beskriver hende som en slags storesøster, som hun har spejlet sig i gennem sin opvækst.

Det første møde med "Råzone"-skuespilleren var derfor nervepirrende for den 27-årige rapper. For selv om de havde haft kontakt på Instagram, frygtede Tessa, at Stephanie León ikke ville kunne lide hende.

Til Tessas store overraskelse var der dog intet at være bange for. De to skuespillere kunne tale om alt, og kemien var "amazing”, fortæller Tessa.

Stephanie León, der spiller mor til Sille i tv-serien, var da også begejstret for at spille over for Tessa.

– Det var fuldstændig fantastisk at arbejde sammen med Tessa. Hun er virkelig dygtig, total skarp og giver rigtig meget af sig selv. Så det var inspirerende. Og så er hun skidesjov. Vi to har en god connection, fortalte Stephanie Léon til SE og HØR i foråret.

Udover Stephanie León spillede Tessa også sammen med Zaki Nobel Mehabil, Lars Ranthe, Lila Nobel, Claus Riis Østergaard, Helle Dolleris, Lane Lind, Marijana Jankovic, Arian Kashef, Yasmin Mahmoud, Kurt Dreyer og ikke mindst Iben Hjejle.

Sponsoreret indhold