Kendte31. juli 2020

Teresa Palmer afslører: Kæmpede med sygdom

For første gang fortæller den 34-årige skuespiller om at have levet med den sjældne spiseforstyrrelse ortoreksi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/teresa_palmer.jpg
 Foto: MEGA

Den 34-årige ”Warm Bodies”-skuespiller Teresa Palmer har, trods en årelang karriere i Hollywood, ikke altid haft det lige nemt.

Fra 2009 til 2012 led hun nemlig af den relativt ukendte spiseforstyrrelse ortoreksi, der ifølge Psykiatrifonden beskrives som et sygeligt behov for at leve en livsstil med kun sund kost.

Selvom sygdommen, hverken i Danmark eller i USA, ikke er anerkendt som en spiseforstyrrelse, så betød den for Teresa Palmer, at hun gennem længere tid levede med trangen til at tjekke ingredienslister og sikre, at det kun var helt exceptionel sund mad, hun indtog.

Det fortæller hun i et nyt interview i podcasten ”Mamamia: Me Before You”.

- Så, jeg led af ortoreksi. Der er ikke mange, der har hørt om det, men det er en spiseforstyrrelse, starter hun.

- Jeg var ekstrem bevidst om, hvad jeg spiste, jeg havde hverken anoreksi eller bulimi, men jeg havde noget anderledes, som er, når du bliver så besat af mængden af kalorier, du indtager, alt skulle være af den højeste kvalitet. Jeg spiste intet, der ikke havde næring.

- Det var udmattende, det var virkelig udmattende at skulle skrive hver kalorie ned, og bare det at være bevidst om, hvilken mad jeg spiste.

Teresa Palmer blev første gang ramt af den nye trang til at styre sit indtag af mad, da hendes agent tilbage i 2008 fortalte hende, at hun burde begynde at træne noget mere, efter en række paparazzi-billeder dukkede op, hvor hun kunne ses i en bikini.

- Hun sagde: ”ved du hvad? Du burde begynde at træne, for det er en del af dit arbejde. Du er nødt til at se godt ud”. Og jeg var sådan: ”Oh, jeg troede, jeg så godt ud”, siger hun og fortsætter:

https://imgix.seoghoer.dk/megar102034_14.jpg
 Foto: MEGA

Teresa Palmer i 2008, da hun var i gang med at filme "Bedtime Stories" med Adam Sandler. Foto: MEGA

- Det skræmmende var, at jeg altid har været en lille person. Når jeg ser tilbage på de billeder, som hun snakker om, der var jeg stadig helt vildt lille. Okay, jeg var ikke perfekt tonet, men det satte virkelig gang i en usund besættelse af mad.

Ifølge stjernen så begyndte sygdommen først at aftage, da hun i 2014 blev mor for første gang til hendes og mandens, Mark Webber, søn, Bodhi Rain Palmer.

- Min krop blomstrede bare sådan, og jeg havde den her store mave, og jeg kunne mærke liv indeni mig, og det var bare fantastisk at se, hvad min krop kunne. Jeg fik strækmærker på mine bryster og appelsinhud på numsen og bag på mine lår, fortæller hun.

Det gik også hurtigt op for ”Warm Bodies”-skuespilleren, at hun siden hun var teenager havde følt sig omringet af dømmende ord.

- Efter jeg blev mor, omfavnede jeg bare det hele. Klumperne og bulerne og strækmærkerne… det er kort over min rejse.

Teresa Palmer har tre børn sammen med ægtemanden Mark Webber, Poet der blev ét år i april, Forest Sage på tre og Bodhi Rain på seks.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade på telefon: 70 10 18 18.

Telefonrådgivningen er for alle, der søger støtte og rådgivning. Telefonrådgivningen er anonym.

Sponsoreret indhold