Kendte1. oktober 2022

Temaet for næste Met Gala ligger fast: Afdøde Karl Lagerfeld skal hyldes

Det er netop blevet afsløret hvilket overordnet tema for påklædning og styling der vil være ved Anna Wintours ekstravagante modefest på Metropolitan Museum i New York til næste år
Skuespillerinde Blake Lively var vært for dette års Met Gala. Her er hun sammen med den afdøde designer i 2011, hvor temaet hyldede Alexander McQueen 
Skuespillerinde Blake Lively var vært for dette års Met Gala. Her er hun sammen med den afdøde designer i 2011, hvor temaet hyldede Alexander McQueen
 Foto: ASSOCIATED PRESS, Ritzau Scanpix

Han er et sandt ikon for modeinteresserede.

Og nu står det klart, at Karl Lagerfeld, der døde for snart fire år siden, vil blive hyldet med den vel nok smukkeste hæder, som man kan bede om efter et helt liv på toppen af branchen.

Designerens navn står nemlig som tema i invitationerne til den prestigefyldte modefest Met Gala, der finder sted den første maj 2023.

Det blev afsløret fredag af magasinet Vogue, der hvert år arrangerer festen med chefredaktør, Anna Wintour, i spidsen.

Det stjernespækkede event har således får titlen ”Karl Lagerfeld: A Line of Beauty”, og vil – forhåbentligt – blive en kavalkade af eksempler på Lagerfelds stærke indflydelse på mode og kunst gennem sin karriere, der strakte sig fra 1954 til 2019.

Karl Lagerfeld nåede i den tid at arbejde med high fashion-designermærker som Balmain, Chloé, Fendi og – måske allermest frisk i folks erindringer om ham – Chanel.

Det skal blive interessant at se, hvordan en stjerne som Kim Kardashian vil tackle "Karl Lagerfeld"-temaet til næste år, men mon ikke hun er begyndt at overveje sit tøjvalg? Her fortolker hun dette års tema "In America: An Anthology of Fashion" ved h
Det skal blive interessant at se, hvordan en stjerne som Kim Kardashian vil tackle "Karl Lagerfeld"-temaet til næste år, men mon ikke hun er begyndt at overveje sit tøjvalg? Her fortolker hun dette års tema "In America: An Anthology of Fashion" ved hjælp af Marilyn Monroes ikoniske kjole
 Foto: John Nacion/STAR MAX/IPx

Ingen tvivl om at den afdøde modemand ville være beæret over at lægge navn til temaet for næste års Met Gala, for udover at have været private venner med Vogues Wintour gennem adskillige år, så var Karl Lagerfeld desuden enormt involveret i især festen i 2015, hvor temaet for både gallaen og den tilhørende udstilling var ”Chanel”.

Han sagde: ”Mode er ikke kunst – mode hører til på gaden, på kvinders eller mænds kroppe,”

Andrew Bolton om et af Karl Lagerfelds principper

Værten ikke på plads

På trods af dette engagement, så fortæller folk, der arbejdede tæt sammen med Lagerfeld, at han virkelig ikke mente, at modetøj hørte til på et museum.

– Da vi arbejdede sammen på Chanel-begivenheden var han gavmild til at udlåne en masse ting, men han var komplet ligeglad med museums-delen af det. Han sagde: ”Mode er ikke kunst – mode hører til på gaden, på kvinders eller mænds kroppe,” har chefkurator Andrew Bolton udtalt.

Modedesigneren Karl Lagerfeld døde i 2019 af bugspytkirtelkræft i en alder af 85
Modedesigneren Karl Lagerfeld døde i 2019 af bugspytkirtelkræft i en alder af 85
 Foto: ASSOCIATED PRESS, Ritzau Scanpix

Der vil ifølge PageSix blive lagt vægt på Karl Lagerfelds egne skitser og modetegninger, når planer for udsmykning og udstilling skal lægges helt på plads.

Det står endnu ikke klart, hvem der bliver årets vært for arrangementet. Men den tidligere Chanel-designer var særligt tæt med stjerner som Naomi Campbell, Kim Kardashian, Penelope Cruz, Kristen Stewart, Blake Lively og Cara Delevigne.

Sidstnævnte har selv stået bag en tøjkollektion med reference direkte til Lagerfeld med navnet ”Cara Loves Karl”.

Sponsoreret indhold