Annonce
Kendte6 timer siden

Tekashi 6ix9ine udsat for hjemmerøveri: Mor og hund som gidsler

En voldsom video viser, hvordan bevæbnede kriminelle bryder ind hos rapperen Tekashi 6ix9ine og tager både hans mor og hund som gidsler
Tekashi 6ix9ine
Rapperen Tekashi 6ix9ine har selv været på den gale side af loven - i denne omgang er han dog umiddelbart offer for en forbrydelse.
 Foto: Ricardo Hernandez/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: IRINA OLSEN SCORER KENDT MUSIKER

Han har selv været på kant med kant med loven, og så sent som sidste år blev Tekashi 6ix9ine sagsøgt og anholdt for hævnporno og vold mod sin daværende kæreste.

Denne gang er han dog offer i en decideret brutal sag, hvor fire maskerede mænd brød ind i hans hjem i Florida. Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Rapperen var ikke selv hjemme, da røverne brød ind i huset, men det var hans mor og hund.

De fire gerningsmænd viste ikke meget nåde. På en video, som TMZ bringer, kan man se, hvordan de buldrer ind i huset, mens den stakkels hund ser forvirret til.

Endnu værre går det ud over Tekashis mor, som bliver truet med pistol af mindst én af de maskerede gerningsmænd.

Annonce

Angiveligt skulle røverne være på jagt efter bilnøgler og kontanter, men det vides ikke, om de fik, hvad de kom efter.

Politiet ankom hurtigt til 6ix9ines hus med flere biler og hundevogne for at finkæmme huset og området omkring det for spor.

Ifølge TMZ skulle de fire røvere være stukket af i en flugtbil, og der meldes endnu ikke om nogle anholdte i sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold