Kendte17. maj 2022

Tegnede Marilyn Monroes berømte kjole: - Det var en stor fejl at lade Kim Kardashian bære den

Beslutningen om at iklæde sig det afdøde Hollywoodikons kropsnære kjole er ikke blevet mødt af ubetinget jubel. Nu er det indehaveren af den oprindelige skitse til kjolen, Bob Mackie, der retter kritik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kk_6.jpg
 Foto: MEGA

– Den var lavet til hende. Ingen andre skulle ses i den kjole.

Sådan lyder den utroligt kontante udmeldingen fra selves ophavsmanden til de originale skitser til den Jean Louis-kjole, som Marilyn Monroe bar, da hun sang fødselsdagssang for John F. Kennedy i 1962.

Kjolen havde Kim Kardashian nemlig som bekendt lånt, da hun trådte ud på den røde løber ved Met Gala den første onsdag i maj, og selvom hun strålede som et ægte moderne ikon, så er valget om at lade hende iføre sig kjolen ikke faldet i god jord hos Bob Mackie, der stod for udformningen af kjolen tidligt i sin karriere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega853851_081.jpg
 Foto: MEGA

Kardashian havde skruet sig ned i den legendariske kjole i forbindelse med Met Gala.
(Foto: MEGA)

Dengang var han assistent for designeren Jean Louis.

– Jeg synes, det var en stor fejl, siger han nu til Entertainment Weekly.

Han fortsætter:

–Hun (Marilyn Monroe red.) var en gudinde. En skør gudinde, men en gudinde. Hun var simpelthen fantastisk, siger han, før han understreger, at det aldrig var meningen, at nogen andre skulle ses i den kjole.

Mackies kritik lægger sig desuden tæt op ad den kritik, som nogle historikere har ytret om den verdensberømte – og i øvrigt skrøbelige – kjole. Det med at låne den ud kan nemlig godt ødelægge mulighederne for at bevare den i god stand.

Kjolen har tilsyneladende altid været omgærdet af en vis mystik og hemmeligheder – både dengang i 1960’erne og igen for et par uger siden, da Kardashian-stjernen fik den på.

Bob Mackie fortæller for eksempel, at han dengang som 23-årig designassistent blot fik besked på, at han skulle tegne en kjole til Marilyn Monroe, men ikke til hvilken anledning.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega854766_026_1.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian skiftede efter løberen til en kopi af kjolen, der passede bedre, og som ikke var så overdrevet kostbar, som den hun havde lånt af Ripley's (Foto: MEGA)

måtte tabe syv kilo

41-årige Kim Kardashian skulle også en del igennem, før hun kunne lukke den smukke kreation.

– Jeg ville prøve den på, og de kom ind med den og bevæbnede vagter og handsker, fortalte hun, da hun ledsaget af sin kæreste 28-årige, Pete Davidson, blev interviewet på Met Gala-løberen.

– Jeg prøvede den på, men den passede mig ikke. ”Giv mig tre uger”, sagde jeg. Jeg var nødt til at tabe mig lidt over syv kilo før i dag, fortalte hun.

Sponsoreret indhold