Kendte25. juli 2020

Taylor Swift afslører navnet på Ryan Reynolds og Blake Livelys tredje baby

På sit nye album "folklore" afslører hitmageren, hvad Ryan Reynolds og Blake Livelys tredje datter hedder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taylor-blake-ryan.jpg
 Foto: MEGA

Parret, der i forvejen har døtrene James på fem og Inez på tre år, fik en tredje datter, og indtil nu har forældrene formået at holde navnet på den lille ny hemmeligt.

Men da Taylor Swift, 30, forleden ganske overraskende udgav et ny album, afslørede en af sangene, hvad den yngste Lively/Reynolds-datter hedder.

Fans har nærlyttet til nummeret "betty", der indikerer, at det er det navn, som datteren har fået.

I sangen synger hun nemlig også om James og Inez, og der skal ikke meget "hovedregning" til at konkludere, at den lille kendisdatter, der nu er ni måneder gammel, altså hedder Betty.

En kilde tæt på situationen bekræfter over for det amerikanske ugeblad People, at sangen delvist er opkaldt efter Reynolds og Livelys yngste datter.

Sponsoreret indhold