Kendte14. december 2023

Taylor Lautner afslører detaljer om forholdet til Taylor Swift: - Det var hende, der slog op med mig

Det er 14 år siden, de datede. Og i dag er de gode venner. Men hidtil er det ellers ikke meget, vi har fået at vide om forholdet mellem sangerinden Taylor Swift og ”Twilight”-stjernen Taylor Lautner
Heldigvis har de genfundet venskabet den dag i dag. Men nu fortæller "Twilight"-stjernen, at det var Swift, der brød med ham. 
Heldigvis har de genfundet venskabet den dag i dag. Men nu fortæller "Twilight"-stjernen, at det var Swift, der brød med ham.
 Foto: Paul Sancya/AP/ - Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Læs også: 14 år gammel fejde: Taylor Swift har aldrig fået en undskyldning fra Kim Kardashian

Så kan du godt begynde at sætte ”Back to December” på – måske vil du høre teksten helt anderledes.

I hvert fald er det allerførste gang, verden får en lille smule indblik i forholdet – og måden det hele endte på – mellem superstjernen Taylor Swift og skuespiller Taylor Lautner, der datede hinanden tilbage i 2009.

31-årige Lautner afslører nemlig nu i forbindelse med et interview i podcasten ”Call Her Daddy”, at det ganske vist ret korte - men absolut stærkt omtalte – forhold endte med et brud på Swifts initiativ.

Men før vi når til denne indrømmelse, så lad og første runde hendes kæmpehit ”Back to December” – et nummer fra albummet ”Speak Now” fra 2010. Og et nummer, som ifølge rygterne skulle handle om forholdet til ”Twilight”-stjernen.

LOS ANGELES, CA - SEPTEMBER 6: (L-R) Taylor Lautner and Taylor Swift backstage at the 2012 MTV Video Music Awards at Staples Center on September 6, 2012 in Los Angeles, California. (Photo by Frank Micelotta/Invsion/AP)
Swift og Lautner mødtes på optagelserne til "Valentines Day" i 2009, og deres forhold var kort. Dog var der god stemning mellem de forhenværende kærester, da de mødtes til prisuddeling i 2012.
 Foto: Frank Micelotta/Invision/AP
HOLLYWOOD, CA - DECEMBER 13: Taylor Swift and Blake Lively seen out and about during a night out celebrating Taylor Swift's birthday in New York City on December 13, 2023. Credit: RW/MediaPunch /IPX
Taylor Swift er netop fyldt 34, og fejrede det sammen med veninden Blake Lively i New York onsdag aften.
 Foto: RW/MediaPunch/IPx

Det var "absolut" hende

Selv har den 34-årige Taylor Swift aldrig bekræftet, at sangen handler om hendes romance med Lautner, men ligesom med mange af hendes andre sange, har ekskærestens navn klæbet til udgivelsen og teksten, der blandt andet lyder:

”So this is me swallowin' my pride
Standin' in front of you sayin' I'm sorry for that night
And I go back to December all the time”

I det hele taget er ”Back to December” i store træk en sang om fortrydelse. Og i det nyt interview indrømmer Taylor Lautner da også, at forholdet nok ikke var smuldret, hvis det stod til ham.

Hør sangen "Back to December", der netop angiveligt handler om bruddet med Lautner, her:

Værten Alex Cooper spørger, hvad der i virkeligheden skete dengang i julemåneden.

– Det vil du slet ikke vide, joker Taylor Lautner.

Det var ”absolut” Swift, der brød forholdet, fortæller han videre.

– Jeg tænker tilbage på nøjagtigt det, der skete, men ja, det var hende, der gjorde det, forklarer han.

Eksparret har gennem årene dog bibeholdt et venskab, og mens begge deres karrierer har udviklet sig, har de støttet hinanden.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-14/megar108064_2.jpg
Taylor og Taylor, da de var et par for 14 år tilbage.
 Foto: MEGA

Fandt hinanden igen

Skuespilleren forklarer i det nye interview således:

– Jeg tror, ​​at når du respekterer nogen for, hvem de er, sådan helt dybt ind i sjælen, så giver det dig mulighed for at komme videre, at tilgive og fortsætte den kærlighed – bare på en anden måde.

– Vi forblev venner, og vi ses nu og da. I en periode så vi slet ikke noget til hinanden. Men jeg har altid haft den dybeste respekt for, hvem hun er som person, fortsætter han.

Der var da også mange såkaldte Swifties, der spærrede øjnene op, da Taylor Lautner for fem måneder siden medvirkede i et af ekskærestens nye musikvideoer fra hendes såkaldte ”vault” – altså de sange, som hun har gemt på, men som hun i forbindelse med sin omfattende genindspilninger af hvert enkelt album forærer sine umættelige fans.

Taylor Lautner var med på ”I Can See You”, og han fortæller, at deres genetablerede venskab har betydet alverden for ham.

– Jeg kan helt ærligt sige, at en af de største ting, der er sket for mig det seneste år, har været vores fornyede venskab. Frem for alt er hun bare et vidunderligt menneske. Og hun er helt fantastik at have i sit liv.

Lyt til SE og HØRs "Sladderministeriet" her:

Sponsoreret indhold