KendteI går

Tattoo-biks kendt fra tv er gået konkurs: Nu bliver Morten Spangsvigs rolle undersøgt

I 2022 solgte Morten Spangsvig "The Old Barber Shop" til sin tidligere tv-kollega Jonas. Nu bliver firmaets konkurs kulegravet af en advokat
I cirka 15 år nåede Morten Spangsvig at være forretningsejer, men solgte tatoveringsforretningen videre i 2022. Tre år senere kan der dog potentielt være et krav mod den tidligere ejer, efter forretningen er gået konkurs.
I cirka 15 år nåede Morten Spangsvig at være forretningsejer, men solgte tatoveringsforretningen videre i 2022. Tre år senere kan der dog potentielt være et krav mod den tidligere ejer, efter forretningen er gået konkurs.
 Foto: Colourbox/Hanne Juul

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til oliver.andersen@sh.dk

LÆS OGSÅ: Har taget udlæg i influencers hus - vi har betalt

I fem sæsoner lukkede Morten Spangsvig og Jonas Hausted Peitersen danskerne ind i deres tattoobutik ”The Old Barber Shop”.

Her havde de besøg af den ene kendis efter den anden.

Men i 2022 sluttede tatoveringseventyret for Morten Spangsvig, da han solgte firmaet til Jonas.

I marts kom det så frem, at TOBS ApS, som er firmaet bag tatoveringsforretningen, var gået konkurs.

Og selvom det er tre år siden, at Morten Spangsvig har haft noget at gøre med firmaet, er han ikke nødvendigvis færdig med butikken.

Kuratoren, som har overtaget firmaet under konkursen, Morten Bøgenskjold, fortæller nemlig til SE og HØR, at der potentielt kan være et krav mod den tidligere ejer.

- Fra konkursboets side har vi opdaget, i forbindelse med konkursbehandlingen, at der er visse transaktioner på plus en million kroner, som er foregået på det konkursramte selskabs konto.

- Det er vores opfattelse, at de transaktioner vedrører køb/salg af selskabet, og at der som følge af transaktionen er et potentielt krav mod den tidligere ejer.

Den overordnede redegørelse efter undersøgelsen forventes at være færdig inden for en måneds tid, men hvis man spørger Morten Spangsvig, regner han ikke med, at han bliver inddraget yderligere i konkursen.

- Det er jeg uenig i (at der kan være et potentielt krav mod ham, red.).

- Jeg har modtaget betaling som aftalt ifølge kontrakterne mellem ny ejer og advokater, revisorer og bank, udtaler Morten Spangsvig til SE og HØR.

Kurator Morten Bøgenskjold forklarer dog, at han ikke har været inde i et spørgsmål om, hvorvidt købesummen har været forkert eller rigtig, eller for høj eller for lav.

- Det handler simpelthen bare om, hvordan pengetransaktionerne er foregået, udtaler Morten Bøgenskjold, der også fortæller, at der er "en relativ stor gæld". En del af gælden er til skatteforvaltningen.

Jonas, den nuværende ejer af den fallerede tatoveringsforretningen, har ikke ønsket at udtale sig om konkursen.

Sponsoreret indhold