Kendte1. april 2008

Tato-tisser

41-årig franskmand har europæisk rekord i blækkunst overalt på kroppen, selv de mest intime steder
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/tattodil-jpg.jpg

En festlig og farverig person kan man sagtens kalde Hervé Ynsa. Bortset fra ansigt og hænder er den 41-årige franskmands legeme dækket af taoveringer, og i skrivende stund er Ynsa uofficiel europamester i at have flest af slagsen.

Kunstværket har taget 25 år at prikke færdigt og har lænset Hervés portemonnæ for 150.000 kroner, men nu kan han også både fremvise en sol, en japansk dæmon og Bart Simpson på sin ellers blege krop.

Penis som tunge
Hans franske penis er omdannet til en tunge, som stikker ud af en vampyrs mund, og i nakken har han et øje, så han kan få folk til at le ved at sige, at han har øjne i nakken. Netop kontakten til andre mennesker var engang et problem for Ynsa, som lader tankerne flyve tilbage.

- Jeg har mødt kvinder, som ikke delte min passion, siger franskmanden, men fortæller straks, hvad han så foretog sig.

- Så fandt jeg andre kvinder, som gjorde. Problemet løst! traller Ynsa.

Sponsoreret indhold