Kendte22. marts 2023 (opd. 23. marts 2023)

Talte lillebror lige over sig? Macaulay Culkin er blevet far i al hemmelighed

Macaulay Culkins bror bekræfter nu, at "Alene Hjemme"-stjernen har fået sig endnu et barn
Macaulay Culkin er blevet far til to.
Macaulay Culkin er blevet far til to.
 Foto: Scanpix Denmark

Hverken Macaulay Culkin eller hans forlovede, skuespillerinden Brenda Song, har sagt noget som helst, men nu er det altså alligevel blevet bekræftet, at kendisparret er blevet forældre igen.

"Alene Hjemme"-stjernens lillebror Kieran Culkin bekræftede nemlig den gode nyhed, da han tirsdag blev interviewet af Acces Hollywood.

Her blev han spurgt ind til rygter om, hvorvidt Macaulay Culkin er blevet far i al hemmelighed, hvilket "Succession"-stjernen bekræftede.

- Men jeg har endnu ikke haft mulighed for at møde barn nummer to, lød det fra Kieran Culkin, der ikke var meget for at dele yderligere detaljer om broderens familieforøgelse.

Det vides derfor ikke, hvornår den præcis fandt sted, eller om der er tale om en dreng eller en pige.

Us Weekly mener dog at vide, at 42-årige Macaulay Culkin og 34-årige Brenda Song er blevet forældre til en dreng, som hedder Carson, og at det skete før jul.

Kendisparret blev forlovet i januar 2022 efter fire år som par og har i forvejen en søn ved navn Dakota Song Culkin.

Han kom til verden tilbage i april 2021 og fylder altså dermed snart to år.

Sponsoreret indhold