Kendte19. marts 2024

Tallulah Willis afslører diagnose: Er autist

Bruce Willis' datter har fået diagnosen midt i sin kendte fars hårde og brutale kamp mod demens
Tallulah Willis med sin kendte far, Bruce Willis, der i 2022 blev diagnosticeret med demens.
Tallulah Willis med sin kendte far, Bruce Willis, der i 2022 blev diagnosticeret med demens.
 Foto: Instagram

Det har været nogle hårde år for familien Willis.

Først blev Bruce Willis diagnosticeret med demens og måtte lægge skuespillet på hylden, og nu har hans datter også fået en diagnose.

Den 30-årige Tallulah Willis er nemlig autist.

Det afslører kendisdatteren selv på sociale medier, skriver Page Six

Ifølge det amerikanske medie har Tallulah Willis på Instagram delt en gammel video af sig selv som barn, hvor hun står sammen med sin berømte filmstjerne-far.

I videoen kan man se hende stryge og ae Bruce Willis i ansigtet og på issen og pille ham i øret, mens han bliver interviewet på den røde løber.

- Fortæl mig, du er autistisk uden at sige, du er autistisk, har Tallulah Willis skrevet til videoen, som kan ses herunder:

I kommentarfeltet er det strømmet ind med beskeder, der hylder Tallulah Willis for at fortælle om sin diagnose.

En følger spørger desuden, om hun fik diagnosen som barn, hvortil kendisdatteren svarer, at hun blev diagnosticeret i sommers, og at det er første gang, hun fortæller om det offentligt.

- Diagnosen har ændret mit liv totalt, skriver hun også om lidelsen, der er en udviklingsforstyrrelse, som blandt andet påvirker måden, man interagerer med andre på.

Det er ikke første gang, Tallulah Willis fortæller åbent og ærligt om sit helbred.

Hun har tidligere indrømmet at have lidt af spiseforstyrrelsen anoreksi, ligesom hun været diagnosticeret med depression, ADHD og personlighedsforstyrrelsen borderline.

Sponsoreret indhold