Kendte2. maj 2021

Tabte sig 45 kilo: Nu har Jessica Simpson sagt farvel til vægten

2020 blev vægtens kamp for den 40-årige sangerinde. Men nu lader det altså til, at det er slut med restriktive kure og et fokus på vægten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jessica_simpson.jpg
 Foto: MEGA

Grundet corona blev år 2020 for de fleste mennesker enten året, hvor de overflødige kilo endelig skulle ryge, eller året hvor der pludselig kom lidt for mange ekstra til.

For den i dag 40-årige sangerinde Jessica Simpson blev det første valget, og hun kunne allerede i sommeren vise sit enorme vægttab frem til sine mere end fem millioner følgere.

Hun afslørede desuden, at vægten var kommet helt op på 108 kilo, og at det var efter fødslen af hende og manden, Eric Johnsons tredje barn, Birdie Mae Johnson, hun besluttede, det var slut.

Men selvom sangerinden har haft stor succes med sin vægttabsrejse, så er hun altså helt færdig med at kigge efter, hvad vægten siger.

Det fortæller hun i et nyt interview med Today.

- Jeg har smidt den ud, fortæller hun ærligt værten Hoda Kotb.

- Jeg aner heller ikke, hvor meget jeg vejer. Altså, jeg vil bare gerne have det godt med mig selv og kunne lyne mine bukser. Hvis jeg ikke kan, så finder jeg en anden størrelse. Jeg har alle størrelser.

Artiklen fortsætter under opslaget

Hun understreger videre, at det ikke længere er vægten, der skal ”definere” hende, men at det i stedet handler om, hvordan hun har det indeni.

Sangerinden mener nemlig, at hun allerede har ladet for meget af sit liv blive ramt af skyld og skam over, hvordan hun så ud. Så meget, at hendes krop faktisk fik en hel sektion tildelt i hendes selvbiografi ”Open Book”, der udkom i februar 2020.

Men nu er det altså for alvor slut med de natlige overvejelser om, hvorvidt hun er den rette størrelse eller ej.

Sådan gjorde hun det

Sangerindens træner har tidligere afsløret, hvordan den 40-årige Simpson helt præcist kom i mål med sit flotte vægttab.

Faktisk lød opskriften 'ikke på andet end' god, sund mad og 14.000 skridt om dagen.

Hun fik gerne tre måltider om dagen og to snacks, som for eksempel kunne være en håndfuld mandler eller grønne bønner.

Artiklen fortsætter under opslaget

Da sangerinden havde styr på de daglige skridt, så fik hun desuden inkorporeret full-body workouts hver anden dag, og intensiteten blev gradvist øget hen ad vejen.

Sponsoreret indhold