Kendte4. januar 2023

Szhirley raser mod følgere efter ferien fra helvede: - I spilder jeres liv!

Sangerinden Szhirley skyder med skarpt mod "taberplatformen" Reddit, efter hun er blevet kritiseret for at hive syge børn med ud på diverse ferieoplevelser
Det blev ikke helt den solferie, som Szhirley havde håbet på.
Det blev ikke helt den solferie, som Szhirley havde håbet på.
 Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Det skulle have været en varm og solrig familieferie for den danske sangerinde Szhirley, da hun for godt en uge siden drog afsted mod Egypten.

Det skulle dog vise sig at blive noget af et mareridt for den 46-årige kendis.

Familien blev nemlig ramt af intens sygdom i form af mavekramper, opkast og dårlig mave.

Det har Szhirley detaljeret forklaret på sin Instagram-profil, hvor hun i løbet af de seneste par dage har delt adskillige stories fra rejsen. Her kritiserer hun blandt andet det uspecificerede hotel for deres service, renlighed og priser, ligesom hun også har fortalt om, hvordan både hende selv og børnene er blevet ramt af dårligdom.

Men lidt sygdom skulle bestemt ikke stå i vejen for, at Szhirley og co. fik det bedst mulige ud af charterrejsen. Derfor kastede familien sig blandt andet ud på en sejltur i Det Røde Hav for at få en på opleveren.

Undervejs på turen dokumenterede sangerinden den utrolige tur på havet - det var dog ikke alle Szhirleys følgere, der var lige imponerede.

Kort tid forinden havde familien nemlig været en tur på hospitalet med den ene af Szhirleys drenge, efter han havde lidt af opkast hele tre dage i træk, og det har skabt forargelse på Reddit.

- Tænk at være så egoistisk og slæbe syge børn med rundt på ferie - mit hjerte gør ondt, lyder det blandt andet fra en af de mange brugere på det sociale medie.

- Uansvarligt af Szhirley! Man tager ikke syge børn med på ferie, skriver en anden.

- Jeg tror, alle kan relatere til, HVOR flad man er efter opkastsyge. I dagevis er man flad med flad på. Det virker ærlig talt ikke hensigtsmæssigt eller særlig empatisk, skriver en tredje.

Langer ud efter "taberplatform"

Den kritik giver Szhirley dog ikke meget for.

- Der er et par stykker, der har sendt mig link til taberplatformen Reddit, siger hun i en story delt på feriens sidste dag og fortsætter:

En lille kærlig opfordring til dig, der måtte sige og mæske dig i løgnhistorier og ikke-korrekte oplysninger, fordi en fjer bliver til 26.000 høns. 

Szhirley svar i én af flere stories på Instagram.

- Jeg går simpelthen ikke ind og læser den slags. Jeg har ikke behov for at læse, hvad folk har af meninger om mig. De må synes lige, hvad de har lyst til.

- Jeg synes dog, det er trist, at man kan bruge så lang tid på at snakke om andre folks liv i stedet for at få sit eget. Så kunne det være, man opnåede nogle af de ting, man gik rundt og drømte om i stedet for at spilde sin tid på at snakke om andres.

- Men igen: Jeg skal jo ikke bestemme, hvad I bruger jeres liv på. Hvis det gør jer glade at tale om andre mennesker og spilde jeres liv på det, så be my guest.

Szhirley slutter de mange ferieopdateringer af med at meddele, at hun glæder sig til at komme hjem til Danmark, så hun igen kan spise frisk frugt og grønt.

Det har ikke været muligt for SE og HØR at få en kommentar fra Szhirley.

Sponsoreret indhold