Kendte7. april 2022

SZA beskyldt for at fake sin brækkede ankel til Grammys: Nu svarer hun igen

”Good days”-sangerinden var på krykker, da musikindustriens største pris skulle uddeles. Nu forsvarer hun sig mod kritiske røster
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

End ikke en brækket ankel er en hindring for den 32-årige amerikanske R&B-sangerinde, der i søndags skulle modtage sin hæder for singlen ”Kiss me more”, der er et samarbejde med rapperen Doja Cat.

Sangerinden havde kort forinden nemlig brækket sin ankel, så hendes smukke blomsterkjole kom med et par krykker som accessoires.

Men det er der bare et par trolls på internettet, der simpelthen ikke køber. Deres teori lader til at gå på, at SZA brugte den brækkede ankel som undskyldning, så hun kunne snige sig ud af en aftale om at optræde til Grammy-prisuddelingen.

Ja, faktisk skulle anklen ifølge dem slet ikke være brækket.

Artiklen fortsætter under opslagene...

Rygterne ville den rapkæftede SZA dog ikke høre på. Så onsdag røg hun på Twitter for at forsvare sig selv.

- I forstår godt, at Grammys ALDRIG HAR SPURGT MIG, OM JEG VILLE OPTRÆDE, IKK? Simpelthen så underligt, skriver hun.

Smerte eller ej

Hun retweeter desuden en fan, der ligesom sangerinden selv er forarget over, at folk i ramme alvor har beskyldt hende for at fake en brækket ankel.

- Røntgenbilleder er åbenbart ikke nok. Og ja, jeg sprang op på scenen. Har du måske nogensinde vundet en Grammy? SÅ HOPPER MAN OP TIL MIKROFONEN. Smerte eller ej, lyder hendes modsvar.

Artiklen fortsætter under opslaget...

”I Hate U”stjernen, der vandt en grammofonstatuette i kategorien ”bedste pop dou/gruppeperformance” sammen med kollegaen Doja Cat, havde desuden simpelthen ikke råd til at sløjfe prisfesten.

Ankelulykken indtraf ifølge hende så sent som aftenen før den fine ceremoni.

- Jeg vidste ikke engang, at den var brækket før bagefter. Jeg snublede aftenen før, og besluttede bare, at jeg ville afsted, selvom jeg virkelig skulle bruge hjælp til at gå. Kjolen var alt for dyr. Alt var booket. Indsatsen var høj. Jeg måtte bare afsted, skriver hun desuden på Twitter.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/sza5.png
 Foto: YouTube, Entertainment Tonight

(Foto: YouTube, Entertainment Tonight)

https://imgix.seoghoer.dk/sza3.png
 Foto: YouTube, Entertainment Tonight

(Foto: YouTube, Entertainment Tonight)

https://imgix.seoghoer.dk/mega844763_028_1.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Flere var da også forvirrede over SZA og hendes slagne ankel. Ikke mindst fordi, hun ikke brugte krykker på den røde løber, mens først da hun skulle på scenen for at modtage sin pris. Og så havde hun desuden hæle på hele aftenen.

Sponsoreret indhold