Kendte22. juni 2023

Sys Bjerre skifter navn

Sangeren Sys Bjerre hedder nu noget andet og det er der en ganske særlig grund til
Store ting er hændt i Sys Bjerres liv i det forløbne år.
Store ting er hændt i Sys Bjerres liv i det forløbne år.
 Foto: HANNE JUUL

Den 38-årige sangskriver og sanger Sys Bjerre har giftet sig og taget sin mands efternavn.

Brylluppet er for længst afholdt uden mediers medvirken og om et par uger kan Sys og hendes jævnaldrende mand David fejre et års bryllupsdag.

- Jeg kan bekræfte, at vi blev gift den 9. juli 2022 ved et fantastisk bryllup i vores have på Stevns. Han hedder David Maman og jeg hedder nu Sys Maman, skriver Sys fra udlandet, hvor hun er på eventyr med sin mand.

- Mit kunstnernavn forbliver dog Sys Bjerre, ingen forvirring der :-)

Sys og David Maman og et familiemedlem betalte sidste år 4,5 millioner kroner for et tidligere børnehjem på Stevns.

For de mange penge fik de en grund på over 4000 kvadratmeter og et boligareal på over 500 kvadratmeter.

Fra grunden er der direkte adgang til kysten.

Sys Bjerre og hendes mand David har bosat sig i naturskønne omgivelser på Stevns.
Sys Bjerre og hendes mand David har bosat sig i naturskønne omgivelser på Stevns.
 Foto: skraafoto/dataforsyningen.dk

I forbindelse med købet af landstedet sagde Sys Bjerre til lokalmediet Stevnsbladet.dk:

- Det bliver en form for familiekollektiv med fire separate husstande; vi bliver syv voksne, et barn og et par hunde.

- Stevns kan noget særligt for mig og for min musikalitet. Jeg er kommet stærkere tilbage, og der er sket rigtig meget på Stevns i mellemtiden.

Sponsoreret indhold