Annonce
Kendte8 timer siden

Sylvester Stallone vækker bekymring: Går nu med stok

Filmstjernen havde brug for støtte, da han troppede op på den røde løber forleden
Kennedy Center Honors recipient actor Sylvester Stal
Sylvester Stallone (m) med sin stok på den røde løber.
 Foto: Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Det ser ud til, at alt ikke står helt vel til for filmstjernen Sylvester Stallone.

Den 79-årige skuespiller havde i hvert fald brug for at støtte sig til en stok, da han forleden troppede op til 2025 Kennedy Center Honors i Washington D.C.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie er det første gang nogensinde, at Sylvester Stallone bliver set med en stok i offentligheden, og derfor har det vakt stor opsigt.

Mange er nu bekymrede for filmstjernens ve og vel.

2025 Kennedy Center Honoree Sylvester Stallone arrives on the red carpet for the 48th Kennedy Center Honors at the Kennedy Center for the Performing Arts, Sunday, Dec. 7, 2025 in Washington. (AP Photo/Kevin Wolf)
Sylvester Stallone med sin stok.
 Foto: Kevin Wolf/AP/Ritzau Scanpix

Sylvester Stallone selv virkede dog ikke synderligt påvirket af situationen.

Han smilede glad og tilfreds til fotograferne, da han fik taget billeder med stokken i hånden på den røde løber sammen med blandt andre hans kone gennem mange år, Jennifer Flavin.

Annonce

Skuespilleren afslørede ikke den specifikke årsag til brugen af stok.

Han har dog i årtier presset kropppen massivt i roller som bokseren Rocky Balboa og soldaten John Rambo, ligesom han er kendt for at lave sine egne stunts.

Sidstnævnte har kostet ham flere skader, såsom under optagelserne til filmen "Expendables" i 2010.

Her kostede en slåskamp med medstjernen Steve Austin ham en brækket nakke, en kronisk skade i rygraden og to arme, der røg ud af led.

Annonce

Sponsoreret indhold