Kendte8 timer siden

Sylvester Byder erkender: Alkoholiker i denne uge

I en tømmermændsramt talk om drukkulturen i Danmark, indrømmede skuespiller Sylvester Byder, at der for tiden går lige lovligt mange bajere i den.
Skuespiller Sylvester Byder erkendte, at han var hårdt ramt af tømmermænd, da han - pudsigt nok - talte om alkoholkulturen. 
Skuespiller Sylvester Byder erkendte, at han var hårdt ramt af tømmermænd, da han - pudsigt nok - talte om alkoholkulturen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Solen stod højt og blæsten havde næsten lagt sig, men Sylvester Byder, 25, erkendte at være en anelse blæst, da skuespilleren torsdag formiddag sad i panel på Roskilde Festival.

I en talk om dansk drukkultur - især blandt unge - indrømmede den unge filmstjerne, at tømmermændene dunkede i knolden.

- Ja, jeg har drukket i nogle dage. Jeg er nok alkoholiker i denne uge, lød det med en stemme, der var halvt askebæger, halvt musene fra Askepot.

Og som han sad dér i julisolens efterhånden opbagende stråler, så charmøren da også mere og mere presset ud.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-03/_1SL0257_preview.jpg
Sylvester Byder lignede en, der havde nydt både sol og skummende fadøl de seneste dage.
 Foto: Søren Jul Lamberth


Huden glinsede og damn, det var hot - som Nik & Jay ville have sunget det.

- Måske vi skal gøre det hele omvendt. Så det bliver pinligt at drikke, frem for at det er pinligt ikke at drikke, var Byders bud i paneltalken, som blev styret af YouTube-kongen Rasmus Brohave.

Paradokset i at mindre-druk-seancen foregik i Tuborg-baren få hundrede meter fra Orange Scene, lod d’herrer sig ikke mærke af.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-03/_1SL0252_preview.jpg
Skuespiller Sylvester Byder erkendte, at han var hårdt ramt af tømmermænd, da han - pudsigt nok - talte om alkoholkulturen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Til gengæld kom også værten med en befriende erkendelse.

- Ikke at jeg direkte har tvunget noget i halsen på folk, men jeg har da sagt: “Kom nu, tag nu én mere! Tag nu med videre i byen!”, indsparkede Brohave, som til daglig residerer et ølkruskast fra Københavns hippeste natklub Søpavillonen - i festmunde SØ.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-03/_1SL0130_preview.jpg
Skuespiller Sylvester Byder, forsanger i bandet Von Quar, Mikkel Øster, sangerinde Emma Saygaard, content creator og forfatter Amalie Riemer samt Idun Richardt fra Unge Ravne talte om alkoholkultur - meget (u)passende fra den ikoniske Tuborg-bar på Roskilde Festival.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Her har Sylvester Byder med garanti også plejet partygenet, men efter talken var det tømmermændene, der skulle plejes.

Således frabad han sig høfligt at uddybe alkoholanekdoterne.

De fortonede sig i stedet i sprittågerne fra i går, som stadig sad i det veltrimmede korpus.

Sponsoreret indhold