Kendte21. marts 2015

Sygeplejersker takket af taknemmelig patient

Der var masser af blomster til sygeplejerskerne på Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.
Af af
Der var 45 buketter blomster til personalet.
Der var 45 buketter blomster til personalet.
 Foto: All Over




Der er dage, der bare bliver lidt bedre, når der sker noget uventet. Og det var præcis det, der skete, da personalet fredag morgen spiste morgenmad på urologisk afdeling, der arbejder med sygdomme og skader i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer på Frederiksberg Hospital.

- Vi fik at vide, at der var blevet leveret blomster til personalet. Det sker nogle gange, men min kollega blev stående i døren, fortæller sygeplejerske Cecilie Lykke til TV 2.

LÆS OGSÅ: Se video: Krammet tilbage til livet

Alle rejste sig så for at se, hvad det var, og der var hele 45 buketter fra en tidligere patient, som gerne ville sige tak til personalet for hans behandling.

- Vi var alle meget paf og forstod ikke helt, hvad der skete. Vi troede, at der var nogen, der ville fri til sin kæreste eller sådan noget, siger Cecilie Lykke, som forklarer, at patienten havde været igennem en rutineoperation, men som alligevel kan være en stor omvæltning for patienten.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Der var blomster nok til os alle, og der står stadig buketter på bordene, siger hun til TV 2.

LÆS OGSÅ: Berømt superhelt besøger børnehospital

Patienten ville komme igen mandag med endnu en buket blomster, som en særlig tak til en bestemt medarbejder, der havde taget sig af ham under hans indlæggelse.

Sponsoreret indhold