Kendte21. januar 2020

Syg Stig Elling: Det er ganske forfærdeligt

Rejsekongen har fået diagnosen parkinson og frygter, hvordan fremtiden nu kommer til at se ud
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/stig_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Han har altid været på farten. Altid haft gang i tusind ting. Og ikke mindst rejst verden rundt.

Men lige nu er livet sat på ufrivillig pause for Stig Elling.

Den 72-årige rejsekonge og Bravo Tours-ambassadør har den seneste tid haft store problemer med bentøjet - og forleden fik han så lægens dom.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/stig_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Lige nu bruger Stig tiden på at læse, summe lidt og tænke over livet. - Og så har vi mange gode bekendte, der kommer og besøger os. Foto: Thomas Laursen

- Det var desværre det, jeg havde frygtet. Lægen kunne se det med det samme, jeg trådte ind ad døren. ”Jeg må beklage at sige det til dig, men det er en mavepuster du får: du har parkinson. Det må du forsøge at leve med, man kan forsøge at forbedre det med piller”, sagde lægen.

- Det var noget af en mavepuster, fortæller en trist Stig Elling til SE og HØR.

Rejsekongen begyndte at mærke symptomerne allerede for et par år siden.

- Jeg slingrede lidt, men tænkte, at det ville gå over. Det gjorde det bare ikke. Mine bekendte begyndte også på en pæn måde at nævne det overfor mig, siger Stig Elling.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/stig_og_steen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Før gik Stig og Steen mange ture - særligt da de havde gravhunden Lui. De mange gåture er dog sat på pause nu. Foto: Kaspar Wenstrup

Det samme gjorde hans ægtemand, Steen Andersen.

- Steen sagde til mig, at nu går det ikke mere, vi er nødt til at gøre noget. Jeg kunne heller ikke byde Steen det. Jeg havde så mange problemer med at gå, jeg kunne ikke gå langt og var svimmel, og det er jo ikke rart, siger rejsekongen.

Dagen efter han fik sin diagnose, begyndte Stig Elling i behandling.

Han håber nu, at pillerne vil fjerne nogle af de symptomer, der den seneste tid har gjort livet svært.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/thaildn.jpg
 (Foto: Privat)

Stig og Steen har været i Thailand mange gange. - Det er slut nu, der er simpelthen for langt, siger Stig. Foto: Privat

- Jeg døjer med rysteture i perioder, og jeg har svært ved at skrive, så man kan læse det.

- Det er ganske enkelt forfærdeligt. Jeg vil ikke byde nogen det her, siger Stig Elling.

Hans humør har også været meget påvirket den seneste tid.

- Jeg har før døjet med depressioner, og det kan også skyldes min parkinson. Jeg har både opsøgt psykiater og psykolog, men desværre synes jeg ikke, det har givet mig ro.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-32665.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Stig håber, at medicinen begynder at virke, så hans symptomer aftager. Foto: Kaspar Wenstrup

Nu håber Stig Elling, at medicinen begynder at virke – forhåbentlig allerede inden for en måneds tid. Og så drømmer han om på sigt igen at komme ud og rejse.

- Jeg savner syden. Jeg savner Kreta, og jeg håber snart at komme derned igen. Men det må tiden vise. Nu skal behandlingen i gang, og så må jeg se, siger Stig Elling.

Sponsoreret indhold