Kendte25. februar 2020

Syg Ozzy Osbourne: Det er et fucking helvede!

Det sidste år har været et helvede for Black Sabbath-forsangeren, der er ramt af en række helbredsmæssige udfordringer, blandt andet Parkinson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ozzy.jpg
 Foto: All Over

Ozzy Osbourne, 71, gav mandag interview ved et iHeartRadio-arrangement i Californien. Her fortalte den aldrende rocklegende, hvordan det sidste års tid har været præget af sygdom.

- Hele sidste år har min tilstand været dårlig. Helbredsmæssigt. Jeg er blevet opereret i min rygrad, hvilket har fucked det helt op for mig, fortalte han til værten Eddie Pappani, som stod for talken "ICONS", hvor også frontsanger fra DISTURBED, David Draiman, deltog.

slet ikke færdig

71-årige Ozzy fortalte publikum, at folks opfattelse tit er, at han lige for nyligt har opdaget sin Parkinson-sygdom.

- Jeg har kendt til sygdommen siden 2003, men det er ikke sådan en Michael J. Fox-slags. Gudskelov, fortæller Osbourne til iHeartRadio.

Ladies and Gentlemen, The Prince Of Darkness, @OzzyOsbourne 🦇 🔥 #iHeartOzzyOsbourne

WATCH: https://t.co/FD3cpAQWHc pic.twitter.com/THdDnyHqJO

— iHeartRadio (@iHeartRadio) February 25, 2020

Fans af "The Prince of Darkness" bør dog ikke være bekymrede, hvis man skal tro ham selv.

For udover "Ordinary Man", som er Osbournes seneste soloalbum - hans første i et årti - har han ikke planer om at gå på pension foreløbligt.

Heller ikke selv om han skranter.

For da han mandag blev spurgt, om han har planer om at trække sig tilbage, svarede han klart og henvendt til sine fans:

- Jeg har tænkt over det. Sommetider har jeg skøre tanker som den der. Men jeg kan ikke gå på pension. Jeg elsker jer.

På trods af et år med stafylokokker i hånden, en voldsom lungebetændelse og siden operationen insisterer Ozzy på, at han endnu ikke har 'toppet', og at han stadig har 'lang vej endnu'.

Osbourne afslørede for en måned siden, at han led af Parkinsons sygdom, og at det var den, der var grunden til, at den nordamerikanske del af hans turné blev aflyst, så han kunne modtage behandling i Schweiz.

Sponsoreret indhold