Kendte14 timer siden

Sussi i panik før brylluppet: Præsten er blevet syg

Vielsen er heldigvis blevet reddet, efter en pensioneret præst er trådt til
Se Sussi forklare, hvorfor kærligheden nu får hende til at ændre både for- og efternavn.
 Video: Lars Horn/Baghuset

LÆS OGSÅ: Sussi - Kjolen er klar

Få uger før vielsen fik Sussi og Steen besked på, at præsten, der skulle vie dem, var syg.

Det fik lidt svedperler frem på panden, men heldigvis løste det sig efter et par dage.

- Der kommer en præst fra Aalborg, som er gået på pension, men som tager nogle vikariater, afslører Sussi til SE og HØR.

Parret har haft et møde med præsten, hvor de blandt andet blev enige om, at de skulle synge ”Det er så yndigt at følges ad”, efter de er blevet viet.

Der skal heldigvis mere end en syg præst til at slå Sussi ud af kurs.
Der skal heldigvis mere end en syg præst til at slå Sussi ud af kurs.
 Foto: Lars Horn / Baghuset

Det er Sussis lillebrødre, der følger hende op til Steen, når de siger ja til hinanden på gården i Saltum. Det er Steens bedste ven, der er bestman.

- Han hedder også Sten, men kun med et e, fortæller Sussi.

Parret mødte hinanden for et år siden, og det var kærlighed lige fra begyndelsen.

Der gik kun et par måneder, før Steen flyttede ind på gården i Saltum, og de var også hurtigt enige om, at de gerne ville giftes.

De skal i morgen lørdag fejre kærligheden med 63 af deres venner og familie til en fest i Sønder Saltum forsamlingshus.

Sponsoreret indhold