Kendte22. juli 2021

Susan Astani akut indlagt

Tirsdag vendte hverdagen på hovedet for Christians Kjærs hustru, Susan Astani der måtte akut indlægges på Amager Hospital
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190522-bs-_30r5104.jpg
 Foto: Birger Storm

En ganske almindelig arbejdsdag blev pludselig noget, som rigmanden Christians Kjærs hustru sent vil glemme.

Onsdag måtte Susan Astani nemlig lade sig akut indlægge på Amager Hospital, efter det blev opdaget, at hun havde et alt for højt infektionstal.

Det skriver hun i et længere opslag på sin Facebook-profil.

- Mine kollegaer syntes, at jeg så ret grå ud og tog blodprøver på mig, forklarer hun.

Noget der viste sig at være ret heldigt.

- Det har vist sig, at infektionstallet, som burde være under 7, var 196. Jeg blev akut indlagt med mave/tarm infektion. Tænk at som læge kan man ignorere sine egne symptomer i den grad, lyder det fra hende.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det høje infektionstal betyder desuden, at hun for nu ikke må få besøg af rigmanden på sin fødselsdag torsdag. Det skriver hun til Ekstra Bladet.

- Jeg må ikke få besøg på grund af bakterieinfektion i min tarm. Jeg har det en smule bedre i dag, men er ked af, at jeg skal holde min fødselsdag i morgen alene i isolation på hospitalet, skrev hun onsdag til mediet.

Hun fortæller videre, at hun indtil videre skal have medicin de næste ti dage, men at hospitalet vil beholde hende indlagt til tallene igen er som de skal være.

Sponsoreret indhold