Kendte18. maj 2024

Sus Wilkins frække billede er tilbage

For meget bar hud blev for meget for Instagram, der fredag fjernede et billede fra Sus Wilkins Instagram-profil. Nu er billedet tilbage i en censureret udgave
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da SE og HØR mødte Sus Wilkins og Nicklas Bendtner på den røde løber til EchoPrisen, var det første gang, hun sagde ja til at tale om sin nye fodboldkæreste. Se hele interviewet her! Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins topløs på stranden

Om der lå en aktivistisk handling bag, da Sus Wilkens fredag lagde et letpåklædt billede op på sin Instagram-profil, skal være usagt, men faktum er, at det hurtigt forsvandt igen.

Den åbne skjorte, der prydede modellens overkrop, var nemlig for åben, og dækkede altså ikke brystpartiet nok.

Men nu billedet tilbage – og denne gang er der taget foranstaltninger.

Et lille hjerte pryder nemlig nu den for Instagram meget forbudte kropsdel på overkroppen.

Ligesom tilfældet var det fredag, virker kommentarfeltet ualmindelig begejstret for den letpåklædte danske model, der høster en væld af hjerte- og ildemojis.

At billedet i første omgang blev fjernet, er der ikke den store mystik omkring.

Meta, der ejer Instagram, er ret tydelig i deres kommunikation, når det kommer til, hvad der ikke er tilladt at vise på platformen.

I fællesskabsreglerne står der således, at nøgenhed ikke i udgangspunktet er tilladt, men der findes undtagelser.

– Det omfatter også nogle billeder af kvindelige brystvorter, men billeder i forbindelse med amning, fødsel og øjeblikkene efter en fødsel, sundhedsrelaterede situationer (f.eks. efter fjernelse af bryster, øget kendskab til brystkræft eller kønsskifteoperationer) eller som en protesthandling er tilladte. Nøgenhed er også tilladt på billeder af malerier og skulpturer, står der på Metas hjemmeside.

Det er ikke første gang, Instragram sletter et billede af Sus Wilkins. Det skete også kort tid efter, hun mødte Nicklas Bendtner, som hun i dag er kæreste med..

Sponsoreret indhold