Vild video: Surfer bliver ramt af mur af vand – overlever mirakuløst

Foto: YouTube/Instagram

Surferen Tom Butler er heldig. Meget heldig.

Den professionelle surfer, 27, fra England slap tidligere på måneden med livet i behold, efter at han blev ramt af en 13 meter høj bølge under en surfer-konkurrence i Portugal.

Den enorme og tonstunge mur af vand ramte Tom Butler, mens han var i gang med at imponere på sit surfbræt under den såkaldte Nazaré Challenge 20. december – og slaget var så voldsomt, at den britiske surfer straks blev slået ned under vandet.

Den professionelle surfer blev efterfølgende reddet i land, hvor han blev hastet på hospitalet. Her måtte lægerne blandt reparere hans øre, der var revet itu af de enorme vandmasser, ligesom han også måtte behandles for et par trykkede ribben og en lungeskade.

Selv er Tom Butler meget taknemmelig for, at styrtet ikke gik værre.

- Slaget tog pusten fra mig og slog mig omkuld i et stykke tid, men jeg har prøvet før, at en stor bølge har ramt mig. Det handler om at forblive rolig og stole på din træning, fortæller Tom Butler til det britiske medie Mirror.

Også på sin Instagram-profil kommenterer han det voldsomme styrt, der sendte ham på hospitalet:

Du kan se videoen herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close