Annonce
Kendte21. nov. 2022

“Supernatural”-skuespiller Nicki Aycox er død 47 år gammel

Aycox’ svigerinde oplyser, at skuespilleren er gået bort. Hun tabte kampen til kræft
 Video: Aller Media
Annonce

Skuespiller Nicki Aycox, der er bedst kendt for sin rolle i hitserien “Supernatural”, er død.

Det skriver mediet People.

Nicki Aycox blev blot 47 år, men tabte på tragisk vis kampen til kræft. Skuespilleren afslørede sidste år, at hun var blevet diagnosticeret med leukæmi.

Hun troede i første omgang, at det var covid-19, der havde gjort hende syg. Undersøgelser viste dog, at kemoterapi var krævet for at bekæmpe kræften i blodet.

Annonce

På Instagram har hun siden da jævnligt opdateret sine følgere om hendes tilstand og om kampen mod kræften.

Noget tyder dog på, at det blev for hårdt efter omkring et år med kemoterapi. Hendes sidste opslag er fra marts i år.

– Hun var en fighter

Det er på Facebook, at Aycox’ svigerinde har oplyst sine følgere om Nicki Aycox' bortgang.

– Min smukke, smarte, frygtløse, utrolig talentfulde og elskede svigerinde er gået bort med min bror ved sin side.

- Hun var helt bestemt en fighter og alle, der kendte hende, elskede hende, skriver familiemedlemmet.

Annonce

Nicki Aycox medvirkede både i sæson 1 og sæson 4 af “Supernatural”, hvor hun spillede rollen som dæmonen kendt som Meg Masters.

Gyserserien var dog ikke den eneste serierolle, som Aycox landede.

Hendes CV tæller også roller i Cold Case, Ally, The Twilight Zone, Perfect Stanger og CSI Miami.

Annonce

Sponsoreret indhold