Supermarkedskæde optrapper dansk burgerkrig

Hvad skal du have at spise i aften? Hvis den står på burgere, bliver det næppe et problem at finde en burgerrestaurant. I de store danske byer er burgerkrigen optrappet. Supermarkedsgiganten Dansk Supermarked, der blandt andet ejer Bilka og Føtex, har købt rettighederne til at åbne Carl's Jr.’s burgerrestauranter i Danmark. De kommende år, skal der åbnes 40 af dem, lyder ambitionen.
- Forbrugerne efterspørger burgere af høj kvalitet, og vi vil bruge Carl’s Jr.-konceptet til at komme endnu mere bredt ud, siger direktør i Dansk Supermarked, Marianne Bedsted til Finans.dk
I forvejen er der seks Carl’s Jr’s restauranter i Danmark. Alle ligger i nogle af Dansk Supermarkeds store butikker, men planen er, at de fremover skal åbne på travle gågader og andre steder hvor supermarkedsgiganten ikke er til stede i forvejen.

Silas Holst åbner burgerbar
I USA har der kørt Carl’s Jr’s-reklamer med den danske model Nina Agdal. Se eller gense dem herunder.