
Suki Waterhouse: Syg og gravid

LÆS OGSÅ: Robert Pattinson og Suki Waterhouse er blevet forlovet
Det er snuesæson - også i kendisland.
Den 31-årige Suki Waterhouse, der tidligere på efteråret kunne glæde fans med nyheden om, at hun er gravid, har op til nytåret meddelt, at hun er ramt af sygdom.
Det sker på Instagram, hvor "Daisy Jones and the Six"-stjernen har delt et billede af sig selv med et lommetørklæde op mod næsen.
- Syg i studiet, skriver hun til sin story, hvor hun også har tilføjet en noget misfornøjet emoji.

Waterhouse har trods graviditeten haft travlt med karrieren.
Det er kun lidt under en måned siden, at hun udgav sin egen version af juleklassikeren "Have Yourself a Merry Little Christmas", og nu er hun tilsyneladende tilbage i studiet.
Næste år kan Waterhouse glæde sig over, at hun og kæresten Robert Pattinson bliver forældre for første gang, men noget tyder på, at der også er mere musik på vej fra den labre sangerinde.
Hun debuterede med sit første album, "I Can't Let Go", i 2022.

Den glædelige nyhed om graviditeten annoncerede Waterhouse, da hun var på scenen til årets Corona Capital 2023 Music Festival i november.
Siden da har hun lystigt vist den voksende babybule frem på de sociale medier.
Waterhouse og den 37-årige Pattinson har dannet par siden 2018, og ifølge kilder tæt på parret glæder de sig meget til den kommende familieforøgelse.
