Kendte8. oktober 2020

"Suits"-stjerne om Meghan Markle: Jeg er bange for hende

Meghan Markles tidligere kollega Patrick J. Adams har ikke talt med hertuginden længe af den simple grund, at han ikke tør
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-markle.png
 Foto: MEGA

Det kan godt være, at "Suits"-skuespilleren Patrick J. Adams var på gæstelisten til det store royale bryllup, da Meghan Markle sagde ja til britiske prins Harry i 2018, men det betyder ikke, at han jævnligt taler med sin tidligere kollega.

Den 39-årige skuespiller fortæller, at han faktisk ikke har talt med den jævnaldrende Meghan Markle i flere år.

- Helt ærligt, så tror jeg, at jeg er intimideret, siger han i et interview med Radio Times.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville kunne tage telefonen og ringe til hende til hver en tid, men jeg ved ikke, hvad jeg skulle sige.

Patrick J. Adams fortæller, at han dog havde en smule kontakt med Meghan, efter de begge blev forældre.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20180513-075817-3-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Patrick J. Adams og Meghan Markle spillede kæresteparret Mike Ross og Rachel Zane i tv-serien "Suits". (Foto: USA Network)

Patrick, der er gift med "Pretty Little Liars"-skuespilleren Troian Bellisario, blev far for første gang for to år siden, og Meghan fik sammen med prins Harry deres søn, Archie, i maj sidste år.

- Efter vores børn blev født, blev der sendt nogle beskeder og gaver frem og tilbage, men jeg går ud fra, at jeg er en smule bange. Jeg tror, det er ren frygt, forklarer han og fortsætter:

- Jeg går ud fra, at jeg bliver bange ved tanken om bryde de vægge ned, der findes, for at have den der samtale med hende.

Meghan Markle og Patrick J. Adams medvirkede begge i den populære tv-serie "Suits", der fik premiere i 2011. Serien, der sluttede sidste år, løb over ni sæsoner.

"Suits"-fans måtte dog allerede i 2018 vinke farvel til skuespillerne, der begge forlod serien efter den syvende sæson.

Sponsoreret indhold