Kendte21. marts 2023

“Succession”-stjernen Sarah Snook overrasker med vild babybule

Skuespillerinden har formået at holde graviditeten hemmelig hidtil, men nu gik den altså ikke længere
Sarah Snook skal være mor for første gang.
Sarah Snook skal være mor for første gang.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke ligefrem det letteste for tv- og filmstjerner at holde det hemmeligt, når de bliver gravide, fordi de bliver udspurgt af journalister i tide og utide og fotograferet i stride strømme af paparazzifotografer.

Alligevel er det lykkes “Succession”-stjernen Sarah Snook at gøre netop dette i månedsvis.

Den 35-årige skuespillerinde overraskede nemlig alt og alle, da hun mandag troppede op på den røde løber med mave, der tydeligt var proppet med andet end bare mad.

Det skriver Entertainment Tonight.

Ifølge det amerikanske medie var det til premieren på den fjerde sæson af hitserien "Succession", at Sarah Snook afslørede sin fine babybule.

Sarah Snook viser babybulen frem.
Sarah Snook viser babybulen frem.
 Foto: Ritzau Scanpix

Her ankom hun sammen med sin mand gennem to år, komikeren Dave Lawson.

- Det er spændende, lød det fra kendisparret til spørgsmålet om, hvordan det er snart at skulle blive forældre sammen for første gang.

Sarah Snook, der spiller rollen som Shiv Roy i "Succession", fortalte også på den røde løber, at hun faktisk var gravid, da de indspillede sæson fire af tv-serien.

- Jeg var ikke super stor, så man kunne ikke rigtigt se det, lød det fra den australske skuespillerinde.

Hun afslørede samtidig, at hun er hele 32 uger henne og altså dermed har formået at holde graviditeten hemmelig næsten hele vejen igennem.

Hun har nemlig dermed termin om små otte uger allerede.

- Jeg kan slet ikke vente, lød det fra den kommende mor på den røde løber.

35-årige Sarah Snook og 44-årige Dave Lawson har dannet par siden 2020, men var venner i årevis før da.

De mødte hinanden helt tilbage i 2014, men det var først under coronapandemien, at deres forhold udviklede sig til mere end blot venskab.

Det var Sarah Snook, der friede til komikeren efter blot få måneder som par, og i februar 2021 blev de gift.

Det kommende barn bliver skuespillerindens første af slagsen, mens Dave Lawson har en søn i forvejen fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold