Kendte28. marts 2022

Stuntkoordinator: Argumenter for og imod iscenesat Oscar-lussing

Lussing ved Oscar-uddeling kan både være ægte og iscenesat vurderer stuntkoordinator Dennis Albrethsen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke umiddelbart til at se, om optrinet mellem Will Smith og Chris Rock ved søndagens Oscar-show, hvor Will Smith stak Chris Rock en lussing, var iscenesat eller ej.

Det vurderer stuntkoordinator Dennis Albrethsen mandag.

Dennis Albrethsen har blandt andet været stuntkoordinator på tv-serierne Rejseholdet, Krøniken og Tinka.

[node:aller-poll]

- Det gør det lidt tricky at vurdere, når optrinet er filmet fra en vinkel, der ikke afslører ret meget. Men man kan spørge sig selv, om man ville iscenesætte noget, som Will Smith risikerer at miste sin Oscar på, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220328-072526-l-3206x2213ma.jpg
 (Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix)

Will Smith slår Chris Rock under den 93. udgave af Oscar-uddelingen. (Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix)

Ifølge Dennis Albrethsen er der både argumenter for og imod, at Will Smiths hånd skulle have haft kontakt med Chris Rocks ansigt.

- Vinklen virker meget planlagt, fordi Will Smith har ryggen til, så han dækker for det berømte hul, der er mellem hånd og ansigt.

- Til gengæld skal timingen være rigtig fin for, at sådan noget ser ægte ud. Så det er meget fifty-fifty, som lussingen er ægte eller ej, siger han.

Ifølge Dennis Albrethsen har både Will Smith og Chris Rock så stor erfaring i aktionssekvenser, at det ikke nødvendigvis ville tage dem lang tid at forberede den korte lussinge-sekvens.

- Det er noget, som de ville kunne have forberedt på 5-10 minutter over en kop kaffe i venterummet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220328-070307-l-4573x3200ma.jpg
 (Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix)

Optrinnet har sendt chokbølger gennem kendisverdenen. (Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix)

- Intentionen hos Will Smith virker dog ægte, fordi han stormer op på scenen og virker indigneret, siger han.

Hvis lussingen skulle være ægte, vurderer Dennis Albrethsen, at der ikke er tale om en hård en af slagsen.

- Lussingen kommer ikke hele vejen nede fra gulvet. Der er tale om en såkaldt dummeflad, siger han.

Lussingen faldt efter Chris Rock havde gjort grin med Will Smiths kone Jada Smiths skaldede isse, som hun har på grund af sygdommen alopecia, der viser sig ved pletskaldethed.

- Jada, jeg elsker dig. G.I. Jane 2 - jeg kan ikke vente til den kommer, sagde Chris Rock, inden lussingen faldt.

Dermed hentydede han til Demi Moores karakter i filmen G.I. Jane, der i filmen lader sig kronrage.

Det er ikke første gang, at Will Smith har givet en opsigtsvækkende lussing. Ved premieren til ”Men in Black 3” i 2012 stak han spasmageren Vitalii Seduik en lussing, efter Vitalii Seduik havde forsøgt at kysse ham på den røde løber.

Sponsoreret indhold